Nissan har samarbejdet med den britiske designvirksomhed Studio Hardie om at omdanne  el-varebilen e-NV200 til et elektriske mobile kontor. Navnet er  e-NV200 WORKSPACe.

Kontoret omfatter et integreret folde-ud-skrivebord, touchscreen-pc, trådløst internet, smartphonestyret LED-lys, trådløs telefonopladning, Bluetooth-audiosystem, køleskab og en kaffemaskine.

e-NV200 WORKSPACe-konceptet tegner et billede af, hvordan skrivebordsbaseret arbejde kan se ud i en tid, hvor hot-desking og fleksible arbejdsforhold vokser i popularitet over hele verden.

Intelligent Mobility
Desuden er det også et eksempel på Nissans Intelligent Mobility-vision og på koncernens syn på, hvordan forholdet mellem biler og mennesker forandrer sig.

I løbet af 2015 voksede antallet af delte og hot-desking arbejdspladser på verdensplan med 36 procent, fordi mindre virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende er på udkig efter øget mobilitet og et mere omkostningseffektivt alternativ til de traditionelle kontorarbejdspladser i centrum af byerne.

Da elbiler koster helt ned til knap to kroner pr. kilometer at køre i, tilbyder e-NV200 WORKSPACe en løsning til skrivebordsplads, som giver brugerne mulighed for at arbejde gratis i visse bymidter, som tilbyder gratis opladningspladser til elbiler (sjældent herhjemme),  – eller for at slippe ud af byen.

Har brugt fantasien
“Nissan e-NV200 er allerede en god, miljørigtig løsning for moderne virksomheder, og er dermed et godt grundlag for en mobil arbejdsplads. e-NV200 WORKSPACe er endnu et eksempel på vores vision for fremtiden, hvor design eksperterne fra Studio Hardie har brugt fantasien og kreativiteten til at omdanne varebilen til en innovativ og spændende arbejdsplads,” siger Gareth Dunsmore, som er chef for elbiler hos Nissan Europe.

Her spiller de ekstremt høje ejendomspriser i storbyer – og da de moderne erhvervsdrivende har behov for at være mere og mere mobile er virksomhederne nødt til at tænke i nye løsninger og overveje, hvordan fremtidens arbejdsplads ser ud.

Hot desking
”Kombineret med trenden til hot-desking er det ikke svært at forestille sig en fremtid, hvor vores biler vil være opkoblede, energieffektive, mobile arbejdspladser, og e-NV200 WORKSPACe-projektet kan være mere end blot et sjovt koncept,” siger Dunsmore.

e-NV200 WORKSPACe kan lades op fra nul til 80 procent på 30 minutter med hurtiglader -, og hvis man får lyst til at forlade kontoret, mens det er parkeret og lader op, findes der en indvendig holder til en foldecykel, der giver én mulighed for at køre ture rundt i byen eller køre den sidste stykke vej hen til en opgave.

Aldrig før i en elbil
“Vi har specialiseret os i at skabe fantastiske rum på uventede steder, men vi har aldrig skabt noget i en elbil før. Med varebilens grønne fordele in mente ønskede vi at maksimere pladsen med smarte og gennemtænkte funktioner som fx bæredygtige materialer og teknologi med effektiv energitilførsel. Vi tror på, at teknologiens fremtid er en tilbagevenden til håndværksmæssig kvalitet, så vi har også kigget på at skabe et miljø, som erhvervsdrivende virkelig vil sætte pris på at arbejde i. Al komforten og opkoblingsmulighederne fra et moderne kontor – tilført et par overraskende detaljer,” siger William Hardie, som er en britisk designer og grundlægger af Studio Hardie.

Nissan e-NV200 er en varebil med en rækkevidde på op til 170 km på en enkelt opladning. Frem til nu har Nissan solgt over 250.000 elbiler på verdensplan.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk