(HANNOVER)

238.000 kroner er prisen for billigste version af Hyundais store varebil H350 – det har den danske importør offentliggjort i forbindelse med IAA transportmessen i Hannover. Her vistes også en kommende brint-udgave.

Det tyske marked har haft bilen i over et år, men den danske organisation skulle først geares til at håndtere professionelle kunder af erhvervsbiler – ikke mindst på eftermarkeds-siden.

Mange konkurrenter
H350 er en bil, der skal konkurrere med først og fremmest biler som Transit 2 tons og trillingerne Renault Master, Opel Movano og Nissan NV 400 – men delvist med biler som Iveco Daily, Mercedes-Benz Sprinter – og den nye duo fra VW-gruppen, VW Crafter og MAN TGE.

I Danmark har Hyundai tildels solgt den mindre H1 – og ellers Van udgaver af biler som i20, i30, i40 og Tucson.

Hyundai er ikke en eller anden sidegadeproducent fra Korea – sammen med Kia er koncernens verdens femte største bilfabrik. H350 er primært designet til kunder i Europa.

Hyundai vil overgå¨konkurrenter
”Markedet for varevogne er meget konkurrencepræget, og med H350 kommer vi på driftssikkerhed, kvalitet og økonomi til at matche – og overgå – de bedste aktører på markedet,” siger Annegrethe Skovby, pressechef fra Hyundai Danmark.

Hun mener, at Hyundai  H350 sammen med et veludbygget forhandlernet kommer til at stå stærkt i markedet.

Kunderne skal lokkes med rummelighed, komfort, attraktive priser og tre års garanti uden kilometerbegrænsning. Det gør til et stærkt supplement til Hyundais øvrige udvalg af gulpladebiler.

Samarbejde med opbyggere
Der er mange muligheder for indretning af varevognen. Hyundai samarbejder med nogle af de bedste specialister i komplette løsninger til indretning samt opbygning af både ladbiler og kassevogne.

Priser begynder ved 237.995 kroner eksklusive. moms. Der findes flere sammensætninger, når det kommer til den nye varebil – således to motorvarianter, to udstyrsvarianter samt to længder L2H2 og L3H2. Priserne begynder ved 239.995 kroner eksklusive moms for H350 2.5 CRDi L2H2 med 150 hk.

Hyundai vil også snart kunne tilbyde leasing af bilen, men de priser ligger endnu ikke fast.  Forventningen er, at godt halvdelen af Danmarks Hyundai forhandlere kommer til at forhandle H350.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk