Jeg kan ikke huske, at jeg har prøvet en lastbil, hvor maskinen gik i eco-roll mode over så lange strækninger.

Eco-roll indgår i bilens Hi-Cruise GPS-system, som omfatter prediktiv fartpilot, der forudsiger de kommende vejstrækning og tager hensyn til bl.a. bakker, når hastighed og gearskift i den automatiserede Hi-Tronix-gearkasse fra ZF skal planlægges.

Hi-Cruise er standard i XP modellen, der også er monteret med særlige Michelin-dæk med lav rullemodstand – der i sig selv giver halvanden procent brændstofbesparelse – og med optimeret og højgearet bagtøjsudveksling på 2:47.

Men det er måske årsagen til, at vi nåede et gennemsnit på 3,1 km/l over de 163 kilometer, vi kørte bilen fra Iveco Danmarks hovedkontor i Ejby ved Glostrup til Bårse på den gamle hovedvej 2 – og retur via landevejen til Rønnede tilbage til Ejby.

Mest i topgear

Motoren holdt sig med få undtagelser i 12 gear på de lange stræk. – på de stejleste bakker var den i 11. gear et par gange, hvor omdrejningerne steg fra 1.100- til 1.500 omdrejninger

Testen foregik i strid modvind på strækningen sydpå – hvor vi kun opnåede 2,8 km/l. Til gengæld kørte vi 4 km/l på hjemturen inklusive kuperet landevej med udfordringer som rundkørsler og vejarbejde. Bilen har på seneste tur – fra Padborg til Torino og retur klaret 3,9 km/l.

I blæsevejr skal man især tænke over hastigheden – og holde sig omkring de 80 km/t, for forbruget stiger mere i blæsevejr, når hastigheden øges. Vi kørte ruten med et gennemsnit på 72,2 km/t – med et forbrug på 52 liter diesel. Tiden var lige over to timer.

Turen i sig selv var bortset fra vejret ganske behagelig. Bilen var letkørt og det var ingen sag at manøvrere rundt i rundkørsler med den velfungerende servostyring

Lædersæder med ventilation

Personligt skulle jeg lige vænne mig til at indstille fartpiloten korrekt – via en stilk bag rattet – og det er altid en udfordring at bladre sig igennem info-centrene for at finde ens resultater i Driving Style Evaluation systemet.

Bilens High-Way kabine er meget lydsvag, og man har en super siddestilling i de affjedrede Isringshausen læder-betrukne sæder, der var forsynet med ventilation. De fleste vælger dog ventilerede stofsæder. To-zone klimaanlæg er standard

Det justerbare læderrat var også behageligt at holde på. Men glædes tillige også over den gode aflægningsplads i b.la. topskabe – og det gode udsyn bagud gennem to to-delte spejle. De var rare, når man skulle følge traileren gennem områderne med vejarbejde med meget lidt plads.

Sikkerhedsmæssigt er bilen på helt på toppen – bl.a. med AEBS nødbremsesystem, ACC Adaptiv Cruise Control (afstandsregulering), linjevogter, Hill holder og esc elektronisk stabilitetskontrol.

Smart EGR-system

XP betegnelsen står for extra performance – og modellen, som vi prøvede, havde 480 hk. Modsat de fleste Stralis, der kører på ren SCR, har XP-modellerne udover Hi-SCR også et såkaldt Smart EGR-system – men kun på motor størrelserne 480 og 570 Hk

Der er tale om en tidligere indsprøjtning, der giver en mere effektiv forbrænding – det øger dog NOx udledningen, men det klarer en otte pct. re-cirkulation af udstødningsgassen.

Systemet er ikke er del af emissionskontrollen, men alene en foranstaltning til at forbedre brændstoføkonomien – bedst virkende på lange og især flade vejstrækninger.

Samtidig er der indført Smart-motor hjælpesystemer, som undgår energispild. Det gælder bl.a. servostyring med variabelt flow, batteriovervågning, energigenvindings-generator og koblings kompressor. Motoren tillader heller ikke så lang tomgang – så går motoren ud.

Lettere affjedring

Stralis har også fået en ny og 45 kg lettere affjedring, nyt Canbus ledningsnet plus LED lys – samt øget brug af spoilere og sideskørter. Kabinen er opdateret med bedre isolering og ændret info-center i instrumentbrættets display og i touchscreen skærmen.

Her kan man hente alle oplysninger om teknikkens tilstand og ens egen formåen som chauffør. Man kan også finde et billede, der giver stjerner i forhold til præstationen.

Vores test mundede ud i et godt resultat, som var bedre på alle punkter end det europæiske gennemsnit for Stralis. Det gælder bl.a. drift på vej, brug af bremser, acceleration og standsning.

11 pct. bedre økonomi

XP-modellen kan forbedre brændstofforbruget med op til 11 procent – svarende til 5,6 procent reduktion i de totale ejeromkostninger. Iveco kalder XP for TCO2 mester i langfart – i en kombination af totaløkonomi (Total Cost of Ownership) og CO2.

Men XP modellen koster også cirka 50.000 kroner mere end den standard Stralis, så det lønner sig ikke, hvis man kun kører i kuperet terræn som f.eks. eksportkørsel i Norden eller lokalkørsel herhjemme. Bedst er det nok med eksportkørsel sydover.

Cirka halvdelen af Stralis sælges herhjemme som XP modeller – mens de fleste vælger standard bilen med Hi-Cruise udstyr til cirka 15.000 kroner ekstra.

Fakta Iveco Stralis AS440S48T XP:

Motor: 6 cyl. Cursor 11.

Slagvolumen: 11 liter.

Turbo: VGT variabel turbo-geometri.

Ydelse: 480 hk v. 1.900 omdr.

Moment: 2.300 Nm. v. 970 omdr.

Motorbremse: 1.586 Nm v. 2.800 omdr.

Miljø: Euro 6 step ”c”.

Efterbehandling: HI-SCR (Selective catalytic Reduction).

Tilsætning: AdBlue (50 liter).

Akselkonfiguration: 4×2.

Akselafstand: 3.800 mm.

Bagtøjsudveksling: 2:47.

Totalvægt for køretøj: 40 tons.

Affjedring: Parabelfjedre for/luftaffjedring bag.

Dæk: Michelin “Triple A” X Line Enmergy

Gearkasse: 12 trins automatiseret HI-TRONIX.

Elektronisk arkitektur: Ny HI-MUX.

Forbrug i test: 3,1 km/l.

Tank: 1190 liter.

Forbrugseffektivitet: Smart EGR.

Testlængde: 163 km.

Bremser: Ventilerede skiver. ABS og esc stabilitetskontrol.

Sikkerhed: ACC og AEBS nødbremsesystemer. Linjevogter.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk