(STOCKHOLM)

Mercedes-Benz står for premium biler – biler i en klasse for sig selv. Men der manglede en enkelt model i modelrækken, som kunne forbinde personbiler og erhvervkøretøjer: pick-up biler.

Og da salget de næste 10 år vil stige 39 procent på verdensplan, så mener den tyske bilkoncern, at det er på tide at slå til. At lancere et nyt brand, som måske er udviklet af fabrikken afdeling for erhvervskøretøjer – men som skal gå ind at slås i SUV segmentet.

I Danmark vil vores 150 pct. afgift gøre det svært for det tyske mærke at agere som både fritidsbil og kombi-bil med fire siddepladser – altså som arbejdsbil og fritidsbil på én gang, men alle andre steder på jorden er denne kombi biltype fremtiden.

Bilen til chefen
Så kan man stoppe med at læse ?

Nej, for der er fortsat chefer for virksomheder, som vil have den ultimative drengerøvs bil, for ved præsentationen i Stockholm havde man glemt kvinderne.

På gule nummerplader er det en helt anden sag herhjemme. Så er det halv pris. Og så får man en super luksusbil, som stadig er billigere end en SUV.

Pris som en E klasse
Men – da topmodellen med V6 maskine fra Mercedes er bilen til cheferne, og da den nok koster det samme som en E-klasse personbil, så vil entreprenøren glædeligt underskrive kontrakten på top-of-the-pops pick up model fra Mercedes – selv om den bygges af Nissan i Barcelona.

For hele rammen er fra Nissan Navara – det samme gælde alle 4-cylindrede motor, affjedringen og andre detaljer, som man ikke fortalte om. Men som i Navara bliver der i X Classe uafhængig affjedring – og en komfort, der er den samme.

Vælger man X-Class i topudgave bliver det den dyreste pick-up i 1-tons Medium segmentet – hvor f.eks. det er halvandet tons segment i USA.

Fem områder
Blen skal sælges i områder som Latinamerika, Sydamerika, Australien, Sydafrika og Europa – men ikke i det vigtige pick-up land USA eller i Asien. Ikke i begyndelsen.

“Vi går ind i dette segment med vores ansete mærke-identitet med fokus på sikkerhed, komfort, motorer og værdi,” udtaler Dieter Zetsche, bestyrelsesformand i Daimler A.G. og  chef for koncernen.

Bilen er en del af ”Mercedes-Benz Vans goes Global” strategi. Det udtalte Mercedes-chefen.
X-klassen er ganske vist bygget over Nissan Navara – men som Mercedes Van-chef Mornhinweg siger, så er det ikke nødvendig at indføre samme 5 års garanti som Nissan.

God aftale med Renault-Nissan
Daimler, overbygning til Mercedes-Benz, har en samarbejdsaftale med Renault-Nissan alliancen – og Daimler chef Dieter Zetsche og chef for Renault-Nissan (og nu også MMC) Carlos Ghosn er rigtig gode venner – og arbejder på yderligere synergier mellem de to mærker – en af dem er denne pick-up.

Mercedes-Benz er den første producent i premium-klassen, som følger skiftet i markedet med mærkets egen pick-up. Den samme øvelse gennemførte fabrikken for 20 år siden med introduktionen af M-klassen – den første SUV fra en producent i luksus-segmentet. Det viste sig, at M-klassen helt ændrede segmentet.

Mercedes-Benz har dog tidligere bygget La pick-up i Argentina – bygget på 220 D i begyndelsen af 70’erne. Den nye X-klasse bygges forøvrigt i Argentina og i Barcelona.

Giv den en lygtebom
Mange vil måske synes, at lygtehusene i X-Class er for smalle til det fremtrædende kølergitter med Mercedes stjerne – men det klarer en lygtebøjle med fire fjernprojektører nok.

Interiøret er som i en personbil med fuld luksus og al den infotainment, man kan ønske sig. Sikkerhedsniveauet er som i en enhver Mercedes luksusbil – og så oser kabinen af luksus langt væk.

I slutningen af 2017 fås bilen formentlig i Danmark. Ingen priser p.t. – men nok en god del over nærmeste konkurrent, som er VW Amarok.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk