Nye drivliner og opdateret design kendetegner den nye generation af topmodellen Stralis, der fejrer verdenspremiere på IAA transportmessen i Hannover i efteråret.

Programmet, der omfatter tre køretøjer, er udviklet sammen med kunderne og deres behov.
Den nye lastbil er resultatet af store investeringer i produktudvikling og tests samt i produktionsfaciliteter og -metoder. Hovedfabrikken i spanske Madrid og førerhusfabrikken i Vallodolid er begge blevet fuldstændig fornyet og omorganiseret for at opnå, at de tilfredsstiller de højeste niveauer af World Class Manufacturing.

Gasbiler til langture
Den nye Stralis XP er en lastbil til langturene, mens Stralis NP, som kører på CNG og LNG, nok er den mest bæredygtige internationale lastbil nogensinde og udgør et gennembrud for de gasdrevne lastbiler – ved at den kan benyttes til eksportkørsel.

Ny Stralis har 6-cylindrede Iveco Cursor motorer udstyret med nye brændstofbesparende løsninger.

Det brede udvalg af motorer til Stralis omfatter Cursor 9 på 8,7 liter, Cursor 11 på 11,1 liter og Cursor 13 på 12,9 liter – samt ni effektklasser fra 310 til 570 hk.

Det maksimale drejningsmoment på Cursor 11 er øget med 100 Nm på 420 hk motoren og med 50 Nm på 480 hk motoren, mens den maksimale effekt på Cursor 13 når op på 510 og 570 hk.

Dominere markedet
”Langdistancetransporten vil dominere hele markedet for erhvervskøretøjer de kommende år, og Stralis har alt, hvad der skal til for at være førende på et sådant forandret marked med Stralis XP, en lastbil på forkant med teknologien, og den trendsættende Stralis NP, den første rent gasdrevne lastbil, der har vist at den kan være rentabel på langdistancekørsel,” siger Pierre Lahutte, øverste chef for Iveco.

Stralis er udstyret med en komplet rekonstrueret drivline, en ny elektrisk og elektronisk arkitektur, en ny transmission, ny bagaksel og affjedring bag, og den introduceres med den nyeste generation af intelligente GPS-funktioner, der læser topografien fremad – kendt som Predictive Cruise Control.
Desuden har Iveco udviklet en ny generation af tjenester med henblik på at reducere de totalomkostninger for hver model.

Mindre friktion
De nye motorer er blevet konstrueret om til at reducere friktionen, og en ny funktion slukker automatisk motoren efter en forudindstillet tidsperiode, når køretøjet er parkeret.

Nævnes skal også koblingskompressor og luftbehandlingsenhed, energigenvindingsgenerator med intelligent batteriovervågning og en styrepumpe med variabelt gennemløb.

Smart EGR er en løsning, der arbejder sammen med HI-SCR for at optimere forbrændingen.
Den udnytter en lille mængde af udstødningsgassens recirkulation (otte pct.) for at indsprøjtningen kan starte lidt tidligere, hvilket reducerer brændstofforbruget, mens den 97 pct. høje NOx-ændring bibeholdes.

Den nye generations 12-trins automatiserede HI-TRONIX gearkasse, udviklet i samarbejde med ZF reducerer skiftetiden med 10 pct.

Tre nye tjenester:
Affjedringen bag er også blevet redesignet. Det giver 45 kg større nyttelast. Den nye Stralis byder på tre nye tjenester:

TCO2 SMART REPORT er en ugentlig rapportering om kørestil og brændstofforbrug for hvert enkelt køretøj i flåden.

TCO2 ADVISING er råd om brændstofbesparelse baseret på den mængde af oplysninger, der er indsamlet via Ivecos reelle lastbilsanalyser.

TCO2 DRIVING  kurser i brændstoføkonomisk kørsel.
Dertil kommer Iveco DRIFTSGARANTI, som får lastbilen tilbage på vejen inden for 24 timer.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk