(ATLANTA)

Mercedes-Benz viste den første stregtegning af den nye Sprinter model dagen før åbningen af North American Truck Show – bilen er klar i løbet af næste år.

Den ny Sprinter spiller formentlig én af hovedrollerne på næste års store lastbiludstilling IAA i Hannover næste efterår – og ifølge folkene bag varebilerne hos Mercedes bliver det en varebil ud over det sædvanlige.

Forud for åbningen af North American Truck Show i Atlanta, Georgia, i dag offentliggjorde Mercedes linjerne for den nye Sprinter, som ud over i Düsseldorf og i Ludwigsfelde ved Berlin også skal produceres på en ny fabrik i Charleston i staten South Caroline i USA.

Godt salg i Sprinter

For i dag går salget af den nuværende Sprinter forrygende ”over there.”

”Også i Europa går Sprinter godt – med et salg mere end otte procent over salget i 2016. Derfor investerer vi i USA – og bruger 500 mio. dolllars på den nye fabrik – og vi skal bruge 1.300 nye medarbejdere – hvor de 400 rekrutteres i lokalområdet,” siger varebilchef Volker Mornhinweg fra Mercedes Benz Vans.

Fox Theater i Atlanta

De første streger af den kommende Sprinter blev holdt over dåben på Fox Theater i Atlanta søndag aften til Daimlers ”Premier Night” forud for åbningen.

Med flere og flere indbyggere i byerne, bliver transporter ”the last mile” mere og mere vigtigt. Mercedes-Benz har allerede udviklet deres fremtid-varebil AdVance, der bliver eldrevet – som er perfekt til by-distribution.

 

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk