Scania er nu klar med næste trin af deres omfattende ”Next Generation” program, hvor hele lastbilflåden fornyes.

R- og S-programmet var først til at blive fornyet, og vi har skrevet meget om bilerne med omtale og tests herhjemme og i udlandet.

Trin to omfatter de lidt mindre Scania udgaver. Den nye G20 sovekabine kan således bestilles med lavt, normalt og højt tag, hvilket vil gavne kunder, der af vægt-, højde- eller omkostningsmæssige grunde leder efter et allround førerhus.

Dertil kommer nye 5 cylindrede motorer og en ny generation af nye V8-motorer.

Flere nyheder i 2017 end i 2016

”Scania har langt flere lanceringer i 2017 end i det ekstremt travle 2016,” siger Alexander Vlaskamp, som er Senior Vice President, Sales & Marketing, hos Scania Trucks.

”Vi supplerer nu i hastigt tempo vores nye modelrække med produkter og serviceydelser, så de fleste kunder kan skræddersy løsninger på baggrund af Scanias nye generation af lastbiler – uanset hvilken type opgave lastbilerne skal bruges til.”

Da Scania i 2016 iværksatte sin største lancering nogensinde, var fællestrækkene for nyhederne opkoblingsmuligheder samt produkter til langturskørsel og styrket bæredygtighed.

Mange nye motorer

Nu, hvor produktionen er kommet i gang, fortsætter Scania så i samme spor med introduktionen af flere produktmuligheder og løsninger.

Den nye generation af Scanias fem-cylindrede motorer fås med 280, 320- og 360 hk – dertil kommer en 13-liters motor med en udgave på 370 hk.

Endelige introducerer Scania tre nye V8-motorer på 520-, 580- og 650 hk – nu med en fantastisk V8 lyd, som Scania skriver.

Kraftige motorer til stor totalvægt

De supplerer den nuværende 730 hestes V8’er godt. Kraftige motorer er væsentlige i bl.a. et land som Danmark, hvor vi nu kører med 56 tons totalvægt.

Motorerne arbejder med ren SCR teknologi, og brændstofbesparelsen her ligger på syv-10 pct. Der er en væsentlig reduktion af CO2 udledningen.

Indtil nu har Scania kun løftet sløret for en lille del af alle de kommende innovationer – og kun i Europa, fortæller Vlaskamp.

”De næste presse- og kundeevents vil finde sted efter sommer, og det vil blive en ægte holistisk oplevelse sammen med Scania familien. Jeg kan afsløre så meget, at vi til den tid især vil fokusere på de applikationer, der udsættes for de hårdeste udfordringer, og på hvordan Scanias konstante fokus på skræddersyede løsninger kan gøre driften mere rentabel,” siger Vlaskamp.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk