Ikke alle Renaults nye T-serie modeller kører eksportkørsel – senest har Holte Flytte og Vognmandsforretning investeret i en bil til containertransport.

Renault T-serien ses oftest som eksportbil eller som tanktransport, men den franske lastbil er ganske alsidig.

Holte Flytte og Vognmandsforretning har således netop fået leveret en Renault T460 med wirehejs til kørsel med containere.

Opbygning fra SAWO

Lastvognen er leveret med 460 hk motor, 11-liters motor, optidriver automatgearkasse, optibrake motorbremse, luftaffjedring på for- og bagaksel, samt Day Cab førerhus.

Bilen er udstyret med linjevogter, lastindikator, regnsensor, oliefyr, brændstofpakke med optimeret gearskifteprogram, til- og frakobling af kompressor, automatisk stop-start og Soft cruise control med friløb i gearkasse. Og så tænder lygterne selv, når det bliver mørkt.

Wirehejs opbygningen er leveret af SAWO i Støvring, og bilen er lakeret hos Laugesens Autolakereri i Ringsted. Volvo Truck Center Hillerød har stået for klargøringen. Salget er varetaget af Commercial Manager Brian Jensen.

 

Comments are closed.