Salget af varebiler i Kina udgør tre millioner enheder om året – og Renault vil nu have en stor andel af salget.

Franske Groupe Renault har indgået en bindende ramme-aftale med kinesiske Brilliance China Automotive Holdings Limited (CBA) om at bygge fælles varebiler til det kinesiske marked.

Det kinesiske marked for varebiler er nået op på tre millioner enheder om året – og Renault forventer at blive en ledende spiller på dette marked i fremtiden.

49 pct. til Renault

CBA vil opkøbe 100 pct. af aktierne i det kinesiske selskab Shenyang Brilliance JinBei Automobile Co. Ltd. (SBJ), som er en større spiller på markedet med et netværk over hele Kina. Groupe Renault vil så købe de 49 pct. af aktierne i SBJ.

Varebilerne vil både blive markedsført med Brilliance/Jin Bei logo og Renault logo. CBA har 51 pct. af aktierne, Renault 49 pct. af dette joint venture samarbejde.

”Vi vil bringe vores magement ekspertise og know how til produkterne i Kina,” siger formand og CEO i Groupe Renault, Carlos Ghosn.

Produktion og distribution

SBJ bringer sin ekspertise i det kinesiske marked ind i aftalen – især produktions-faciliteter, udviklings ressourcer og distributions-netværk.

”Med opbakning fra regeringsmyndigheder forventer vi at være operationelle i nær fremtid, så vi kan opfylde kundernes behov og aktionærernes forventninger,”  siger Wu Xiao An, formand i CBA.

Joint venture samarbejdet skal som altid godkendes af myndighederne i Kina og Hong Kong – samt af aktionærerne i CBA.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk