(MÜNCHEN)
Efter få kilometer bag rattet i Fords nye Transit Custom varebil må jeg overgive mig – bedre køregenskaber og bedre komfort findes nok ikke i denne klasse. Det præcise styretøj, det superbløde gearskift og under alle forhold næsten støjfrie kabine gør det til en fryd at styre Fords første 1 tons varebil gennem det sydtyske landskab.
Som første danske medie kører vi i fire timer i to udgaver – med kort og lang akselafstand – men begge 125 hestes dieselmotor, som dog er genbrug fra den nuværende og lidt større Transit. Og hvor man normalt kan høre dieselmotoren, har Ford fået isoleret kabinen så godt, at man skal rulle vinduerne ned for at høre dieselmotorens brummen.
Bilerne var alle med trekvart last, men den kraftige motor havde ingen problemer med at trække læsset. Til gengæld kunne priscomputeren ikke finde ud af, om man skulle køre i fjerde eller femte gear. Så må man køre, som man finder mest velegnet – selvom det måske ikke bliver mest økonomisk.
Havde bilen haft automatgear ville den måske har gearet op og ned i et væk – men nu kan Ford vel som snart de eneste ikke levere bilen med automatgear. En dobbeltkoblings-gearkasse, som man har introduceret i personbilerne, kan ikke fås endnu, og da hele bilen fremtoning med kinetic design og et instrumentbræt kopieret fra netop personbilerne, må Ford snart komme ud af busken.
Men ifølge chefingeniør Barry Gale er planen, at når den kommende større 2 tons Transit bliver introduceret i USA formentlig næste år som erstatning for den legendariske C-line, bliver det med mulighed for automatgear – og derefter vil man tilbyde i Europa. I øvrigt skal den nye 1 tons Transit sælges over det meste af verden.
For nogle lande har det også betydning, at kunne købe en udgave med firehjulstræk – men også her lader det vente på sig.
En retarder, som kendes fra lastbiler, kunne bilen godt bruge. Man skal virkelig geare langt ned for at få noget, der hedder motorbremse-effekt. Det er især et problemt i meget kuperet terræn. Men det er måske ikke så nødvendigt i det ret flade Danmark.
På turen i Tyskland gik bilen af og til i stå ved vejkryds, fordi vi måske ikke gav den høje omdrejninger nok. Og den sætter ud med et smæld som en gammel pumpe-dyse dieselmotor som første VW TDI generation.
Testbilerne var før-serie produktion, men bilerne var vældig godt samlet med en høj grad af finish. Desuden var de proppet med udstyr som eksempelvis læderindtræk, læderrat, navigation og aluminiumsfælge. Det bliver nok ikke de biler, vi kommer til at se mest til herhjemme.
Sæderne i de prøvede biler var sporty – så man sad jo godt. Som i den nuværende Transit, har man dog fortsat svært ved at strække benene på grund af hjulkassen.
Varerummet var stort for biltypen – og Ford har udviklet nogle effektive dørstoppere til bagdørene.
Selv med kort akselafstand på 2.933 mm er der plads til tre europaller. Således er afstanden mellem hjulkasserne i varerummet hele 1.390 mm. Lasteevnen er op til et tons – og med lang akselafstand (3.300 mm) er varerummet på 6,83 kubikmeter, i den korte udgave 5,95 kubikmeter.
Esc (esp) stabilitetskontrol bliver standard herhjemme. Om det også gælder lane-departure systemet, hvor det ryster i rattet, hvis man kommer for ud til venstre, tør vi ikke gætte på. Men bilen har klassens bedste fodgænger beskyttelse på grund af sin buede front.
