Renault har haft stor succes med deres nye nostalgi-bølge i form af elektriske retrobiler med rødder i 60’erne.
Renault i Danmark har med en markedsandel på over seks procent i år opnået det bedste resultat siden 2016/17.
I fjor blev Renault 5 tillige kåret til Car of the Year for 2025 og herhjemme er bilen netop blevet til kåret til Årets Bil i Danmark 2026 (sammen med søstermodellen Micra fra alliancepartner Nissan.)
Retrolook
Og til sommer kommer endnu en retrobil i form af Renault Twingo. Hverken Renault 5 eller Twingo er store nok til at kunne tilbydes som Van herhjemme.
Vi har netop prøvet Renault 4 E TECH, som spot on er en kopi af 60’ernes udgave – og den vækker opsigt alle vegne, hvor man kommer frem. Alle smiler og vinker.
Den er en super familiebil med god plads til bagagen – men selv om pladsen på bagsædet er bedre end i Renault 5, er der ikke oceaner af plads til voksne.
Også som Van
Som Van er det jo ikke et problem. Bilen tilbydes nemlig allerede som Van med 1.405 liter varerum, fladt gulv og læssehøjde på 620 mm.
Som Van er det dog et minus, at der kun er en trailervægt på 750 kg – også med bremser. Og så kan man let slå sig på siderne af bagklappen.
Van fra 171.208 kr.
Den fås såvel fabriksbygget (N1) som ombygget herhjemme (M1) til priser fra 171.208 kroner – hvor personbilen begynder med 207.000 kroner.
Renault 4 Van har en stor fordel ved det flade gulv, der også er en fordel for familien, når bilen skal læsses med barnevogn og habengut. Et plus er de kraftige udvendige dørhåndtag, som kan betjenes med handsker på.
Hos Renault forventer man, at 4’eren ville gøre sig godt som servicebil, håndværkerbil, hjemmeplejebil – og måske som postbil – ligesom i 60’erne – i det hele taget som Last Mile distributionsbil – ikke mindst i bytrafik.
Rækkevidde på 407 km.
I årgang 2026 har den et 52 kWh batteri og 150 hk effekt samt et moment på 245 Nm, der betyder en god trækkraft. Et plus er varmepumpen, der sparer på strømmen.
407 kilometer er rækkevidden (WLTP) under gunstige forhold om sommeren. Vores testbil var opladet 100 pct – men vi blev kun lovet en rækkevidde på 276 km i vinterkulden.
Vi nåede 360 km
Da vi senere selv ladede den op(hurtidladning), kom rækkevidden op på 360 kilometer.
Nok fordi vi under testen havde kørt meget i byen – og brugt 3-trins rekuperationsmulighederne plus 1-pedal kørsel, så man kan køre på speederen alene.
Plads til kabler
Der er ikke et aflæggerum fortil (frunk) – men der et rum under gulvet bagtil, hvis vi fik proppet ladekablerne nogenlunde ned.
Der er fire fastgørelseskroge og to stropper i bagagerummet plus yderligere to små rum.
Kører godt
Bilen er ikke kun vellykket i designet – den kører fint og er super praktisk. Renault lover en topfart på 150 km/t – og man kan nå 100 km/t på otte sekunder.
En enkelt detalje er, at man med to tryk på en knap på instrumentbrættet, afkobler den irriterende advarselslyd, når man overtræder den skiltede fartgrænse.
Renault 4 er spot om en kopi af 60’ernes udgave – og den vækker opsigt alle vegne, hvor man kommer frem. Alle smiler og vinker.
Store skærme
Kabinen er udformet som 5’eren med store henholdsvis 10- og 10,1 tommer skærme (Google), der er ret lette at betjene – og ventilationsknapperne er heldigvis placeret nedenfor skærmene. Bilen er let at lære at køre.
Der er god komfort – med fin støtte i forsæderne (med sidestøtte). Sæderne byder på en god stofbeklædning med læderkanter – og varme – som i rattet.
Men der er ikke trinløs indstilling af sæderyggen. Lændestøtten indstilles dog elektrisk.
Meget udstyr
Der er trådløs modeloplader, el-bagklap (ekstra), elektrisk p-bremse, flere usb-stik, el-foldbare spejle, midterboks, 18 tommer alufælge, læderrat, multisense køremodes (sport, normal og eco) samt 1-zone klimaanlæg. Dertil 2-farvet karosseri (med sort tag.)
Man skal vænne sig til, at knapperne for gearvalg, viskere og radio sidder på stilke på højre side af rattet. Især de to første – for radiojusteringen sidder samme sted i alle Renault’er.
Adaptiv fartpilot
Bilen er meget sikker – med bl.a. adaptiv fartpilot, aktiv nødbremse for cyklister og fodgængere, linjevogter, p-sensor bag, p-assistent, automatisk fjernlys med LED teknik i forlygterne, bakkamera og regnsensor – samt navigation og stemmestyring.
Men der kræves ekstra 5.000 kroner for en sikkerhedspakke, der bl.a. omfatter overvågning af blinde vinkler, nødbremsesystem bag (bakbremse) og vejbanecentrering.
Et plus er den fem års fabriksgaranti eller 150.000 km – og otte års garanti for batteriet.
–
Fakta Renault 4 E TECH Iconic:
Batteri: 52 kWh litium-ion.
Ydelse: 150 hk.
Moment: 245 Nm.
Rækkevidde WLTP: 407 km.
Ladeeffekt AC: 11 kW.
Ladetid AC: 3 timer 13 min.
Ladeeffekt DC: 100 kW.
Ladetid DC: 31 min.
Forbrug: 147-151 wH/km.
Målt forbrug: 16,5 kWh/100 km
Topfart: 150 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 8 sek.
Træk: forhjulstræk.
Akselafstand: 262 mm.
Køreklar vægt: 1.521 kg.
Totalvægt: 1.980 kg.
Lasteevne: 443 kg.
Trailervægt: 750 kg. (m/u bremser).
Læssehøjde: 600 mm.
Varerum: Ca. 1.400 liter.
Varerum-mål: 1.440 x 1.220 x 890 mm.
Mål mellem hjulkasser: 1.000 mm.
Mål sidedøre: 400 x 770 mm.
Mål bagdør: 1.000 x 770 mm.
Dæk: Good Year Efficient Grip Performance 2 – 195/60 R18.
Halvårlig CO2 ejerafgift: 420 kr.
Pris hvide plader fra: 207.000 kr.
Pris gule plader fra: 171.208 kr. ekskl. moms.
Testbil hvide plader: 260.500 kr.



