Ford har allerede lanceret biler med forhøjet frihøjde til flere personbiler kaldet Active – bl.a. til Fiesta. Den bygges også som varebil.

Men nu kommer Ford Transit Connect som Active model, og den forventes lanceret i Danmark i november 2020.

Den nye Transit Connect Active skiller sig ud over den øgede frihøjde ud med SUV-inspireret styling og muligheden for at tilkøbe mekanisk spærredifferentiale (mLSD) som ekstraudstyr.

Skræddersyet til erhvervslivet

Transit Connect Active er dermed skræddersyet til erhvervslivet med arbejdsopgaver i krævende terræner.

Derudover kommer Transit Connect Active også med opdateringer både ind- og udvendigt.

“Vores Active-modeller er et hit blandt de chauffører, der kører uden om den slagne vej og gerne vil gøre det med stil. Transit Connect Active har fleksibiliteten og egenskaberne,” udtaler Hans Schep, direktør for varebiler hos Ford Europa.

Mekanisk spærredifferentiale

Transit Connect Active fås med mekanisk spærredifferentiale (ekstraudstyr), der for nyligt også er introduceret i Fords større Active-varebiler. Spærredifferentiale er udviklet i samarbejde med drivlinjespecialistvirksomheden Quaife.

I forhold med lavt vejgreb overfører spærredifferentialet automatisk drejningsmoment til hjulet med mest trækkraft.

Det gør Transit Connect Active i stand til at håndtere svære køreforhold med løst underlag samt våde, glatte og mudrede veje.

Stabilitetskontrol

Ford har også udviklet en stabilitetskontrol til Transit Connect Active, der er specielt udviklet til at arbejde effektivt sammen med det mekaniske spærredifferentiale.

Stabilitetskontrollen forbedrer varebilens ydelse under krævende køreforhold og giver mere sikkert fodfæste.

Teknologien har hverken indvirkning på CO2-udslip eller brændstoføkonomi og er tidligere anvendt i Ford Performance-modeller som Focus RS, Focus ST og Fiesta ST.

Frihøjde øget med 24 mm

Derudover kommer Transit Connect Active med en frihøjde, der er øget med 24 mm i fronten og ni mm i bagvognen for bedre at kunne klare ujævne terræner. Den øgede frihøjde giver også bedre udsyn.

Bilen har bl.a. tagrælinger som standard, 17 tommer alufælge med mørke kontrastdetaljer, en karakteristisk Active-frontgrill samt et mere råt design med sorte detaljer ved skærmkasserne og på karosseriets sider, bagerste kofanger og sidespejle.

I kabinen kan nævnes nye mønstre til sæderne – og syninger med blandt andet blå kontrastdetaljer og Active-logoer.

Uændret lastvolumen

Lastvolumenen forbliver på 2,9- eller 3,6 kubikmeter afhængig af akselafstanden, mens nyttelasten forbliver på 982 kg.

Den nye Connect Active har en Fords 1,5-liters EcoBlue-dieselmotor, der fås med 100- eller 120 hk og 8-trins automatgear eller 6-trins manuelt gear.

Mekanisk spærredifferentiale kan tilkøbes til varianter med 120 hk med manuelt gear.

Samme førerassistent teknologier

Bilen har tillige de samme førerassistent-teknologier som den almindelige Transit Connect.

Disse omfatter blandt andet fartbegrænser, automatisk nødbremse (Pre-Collision Assist), sidevindsstabilisering og Active Park Assist.

Adaptiv fartpilot kan i reglen tilkøbes som ekstraudstyr i Fords varebiler.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk