Kia koncernen har netop vist de første billeder af deres kommende, elektriske PV5 varebil og -minibus.
Det sker ugen før verdenspremieren på Kia EV Day 2025 i Tarragona i næste uge – som bl.a. finder sted i Barcelona i Spanien.
I Tarragona vil Kia afsløre det fulde PV5 line-up, inklusive derivative modeller og konverteringsmuligheder, samt præsentere strategiske planer for PBV-projektet. Officielle detaljer om køretøjets interiør og produktudbud vil blive offentliggjort den 27. februar.
Lermodel i København
Som prototype havde PV5 premiere på den stor CES elektronik-messe i Las Vegas i USA sidste år – og den var også med som lermodel på eComEilen erhvervsbil-messen i Bella Center i fjor.
PV5 lanceres under Kias nye globale Platform Beyond Vehicle (PBV)-forretningsstrategi, som skal udnytte Kias elbilteknonlogi.
Det nye set-up betyder optimal udnyttelse af køretøjet, hvor der også er meget lille læssehøjde. Fleksibilitet er et helt centralt emne.
Opbygningsmuligheder
Passenger- og Cargo-modellerne vil blive suppleret af yderligere varianter, herunder specialiserede opbygnings-muligheder, som vil blive afsløret næste uge.
“Selvom PV5 tilbydes i tre forskellige karrosseriformer for at imødekomme et bredt spektrum af kundebehov, og den deler de alle de samme grundlæggende designværdier, inspireret af Kias designfilosofi ”Opposites United,” siger Karim Habib, Head of Kia Global Design.
Mere kantet varebil
Han peger på, at hver model udtrykker en ”solid, dristig og futuristisk” karakter med en stærk og alsidig attitude.”
PV5 Cargo er lidt mere kantet – og rummelig – end minibus-udgaven.
Cargo-modellen har bl.a. to sidehængslede bagdøre, mens minibus-udgaven har tophængslet bagdør.