Flådestyring er for vognmandens vognpark en vigtig detalje – og Volvo Trucks har tilbudt denne service i mange år.

Faktisk så længe, at Volvo-lastbil nummer én million nu er tilsluttet ordningen – eller som det hedder i dag: opkoblet.

Connected Services

Volvos opkoblede servicetilbud – eller Connected Services” – er delt op i ”oppetid” og ” produktivitet.”

Oppetid-tjenesten involverer brug af trådløs opkobling til eksempelvis at overvåge og spore køretøjer eksternt – og forudse potentielle fejl, så lastbilens drift ikke forstyrres.

Planlægning

Man kan følge nøje med i slitagen af køretøjet – så en reparation kan planlægges, og vognmanden på den måde kan undgå uønskede nedbrud.

Produktivitets-tjenesten handler om driften af vognparken gennem f.eks. planlægningsværktøjer og flådestyrings-systemer.

Chaufførerne kan også trække på denne service – kaldet Volvo Connect – med bl.a. infotainment og komfort-funktioner – men også hjælpe chauffører med at køre mere økonomisk.

Kunstig intelligens

For Volvo Trucks spiller denne opkobling også en stor rolle – i form af produktudvikling både, når det gælder kommende lastbilsmodeller og innovations-forløb.

Ved hjælp af avancerede analysemetoder og AI (kunstig intelligens) kan Volvo Trucks analysere store mængder af data.

”Vi kan udvikle produkter og tjenester, der gavner vores kunder, og som gør transport m, mere produktiv, bæredygtig og mere sikker,” siger Jan Hjelmgren, Senior Vice President for Product Management hos Volvo Trucks.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk