Der bliver frem over passet ekstra godt på nordjyske medborgere, for Nordjyllands Beredskab har netop modtaget tre Volvo FM430 med mandskabskabine (kaldet crewcab.)

På den måde kan man sende mange redningsfolk afsted på én gang – og der er minimum plads til tre mand på anden række i køretøjet, og de sidder godt – selv om de har hele udstyret på ved udkørslen til måske en brand eller trafikulykke.

Bag førerhuset er selve opbygningen er alu-boks med jalousiåbning, så man hurtigt kan komm til slanger og andre redskaber.

Første nye FM-opbygning

Den første levering er den første række køretøjer ud af en større pulje – og faktisk skulle det være den første udgave af de nye FM-modeller, der leveres herhjemme.

Ud over mandskabskabinen er redningsbilen leveret med Powertronic gearkasse, fuld luftaffjedring, Volvo Dynamic Steering – og ni tons foraksler.

Bilerne er i øvrigt opbygget af GKV i Gråsten i samarbejde med Ziegler i Holland. Bilerne er solgt og leveret af Lars Sørensen fra Volvo Truck Center i Aarhus.

10,8 liter motor

Yderligere kan vi nævne, at D11 motoren er en 10,8-liters sekscylindret dieselrækkemotor på 430 hk med overliggende knastaksel, fire ventiler pr. cylinder og common rail-brændstofindsprøjtning. Den opfylder Euro 6 miljønormen.

Takthjulene sidder bagest på motoren, hvilket reducerer vibrationer og støj samt muliggør et bagmonteret kraftudtag.

Efterbehandlingssystemet i lyddæmperen kombinerer en dieseloxidationskatalysator (DOC), et dieselpartikelfilter (DPF), en Selective Catalytic Reduction-enhed (SCR) og en ammonia slip-katalysator (ASC).

Dertil kommer VEB (Volvo Engine Brake) og EPG (Exhaust Pressure Governor). Disse systemer giver høj bremseeffekt, hvilket forbedrer sikkerheden yderligere og reducerer slitagen på bremserne.

• Maksimalt moment i et bredt omdrejningsområde. Brændstofbesparende.
• Høj motorbremseeffekt med VEB og EPG.
• Bagmonteret kraftudtag med høj effekt.
• Lav vægt.

D11 kan udstyres med et kraftudtag, der er forberedt til kardanakseldrift eller direkte monterede hydrauliske pumper (evt. pumpe med indbygget kobling).

Kraftudtaget er monteret på motorens svinghjul, hvilket gør det meget pålideligt og muliggør et højt momentniveau – op til 1.000 Nm ved kontnuerlig drift.

Faktaboks 11-liter motor:

Typebetegnelse………………………………………………D11S430A, EU6SCR
Maks. effekt ved 1.700 o/min………………………………. 430 hk (317 kW)
Maks. omdrejningstal…………………………………………………… 2150 o/min
Maks. moment ved 1.008-1.400 o/min………………………….. 2050 Nm
Antal cylindre………………………………………………………………………………. 6
Slagvolumen…………………………………………………………………… 10.8 liter
Kompressionsforhold…………………………………………………………… 18.0:1
Modtryksbremseeffekt (EPG) ved 2.300 o/min…………………..155 kW
Motorbremseeffekt (VEB) ved 2.300 o/min………………………. 270 kW
Økonomi-omdrejningsinterval…………………………….1000–1500 o/min
Optimalt motoromdrejningsinterval……………………. 1150–1380 o/min
Oliemængde ved olieskift inkl. oliefilter……………………………..ca. 34,5 l
Oliefiltre…………………………………………………… 2 fuld gennemstrømning
Kølesystem, samlet mængde……………………………………………….ca. 22 l
Tørvægt (motor uden ekstraudstyr)………………………………… ca. 965 kg
Efterbehandlingssystem, vægt……………………………………….. ca. 120

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk