Continental har udviklet et dæk med et såkaldt højt belastningsindeks – der passer godt til ellastbiler.

Med dækket, som hedder EfficientPro 5, kan flådeejere optimere deres drift i takt med overgangen til elektrisk mobilitet.

Ikke på kompromis

”Det højere belastningsindeks øger dækkets bæreevne, hvilket betyder, at der ikke skal gås på kompromis med nyttelasten – selv ved elektriske lastbiler,” siger administrerende direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Dækket har lav rullemodstand og forbedret energieffektivitet og maksimerer rækkevidden og reducerer driftsomkostningerne for flådeejere.

Det første dæk

Dækket er er ifølge Continental selv det første dæk i segmentet, der opfylder kravene til elektriske køretøjer.

Transportbranchens skift fra konventionelle- til elektriske lastbiler stiller nemlig nye krav til dækkene på grund af el-køretøjernes højere drejningsmoment og øgede vægt.

Conti Efficient Pro 5 imødekommer udfordringen med øget slitage – gennem en stærkere karkasse, et højere belastningsindeks og optimeret slidbanedesign. Det sikrer godt vejgreb på våde veje, god holdbarhed og høj sikkerhed gennem dækkets levetid.

Reducerer rullemodstand

Dækket er udviklet med den såkaldte ”vec2Sil-teknologi,” der reducerer rullemodstanden – og dermed bidrager til en lavere energiforbrug pr. kilometer. Det giver en længere rækkevidde pr. opladning og større operationel effektivitet for flådeejere.

Flådeejere kan opfylde de kommende krav til CO₂-reduktion, sænke deres driftsomkostninger og optimere i forhold til den voksende anvendelse af el-lastbiler.

Høj trækkraft

”Dækkets optimerede slidbanemønster sikrer desuden en konstant høj trækkraft og vejgreb, selv i udfordrende vejrforhold,” siger Georg Nielsen.

Den robuste karkasse sikrer derudover mulighed for re-gummiering og dermed forlænget levetid, der er en vigtig faktor for flådeejere.

Bæredygtighed

Der er en stigende efterspørgsel på løsninger, der balancerer effektivitet og bæredygtighed.

”Dækket hjælper også med at reducere omkostningerne gennem den forlængede levetid,” siger Georg Nielsen.

Conti EfficientPro 5 er allerede på det danske marked og fås i flere dimensioner.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk