Fødevarevirksomheden AB Catering blev ekstra godt kørende forleden, da den fik leveret to nye Renault Master.
AB Catering i København leverer dagligt friske råvarer og fødevarer til restauranter, kantiner, hoteller og andre professionelle køkkener.
Med en stærk fokus på kvalitet, fødevaresikkerhed og pålidelig levering er de en vigtig aktør i den danske fødevarebranche.
Året varebil i Europa
Når det gælder bilen – Renault Master – blev den sidste efterår kåret til den eftertragtede pris ”Van of the Year” 2025 – den europæiske årets varebil, af en europæisk jury bestående af 24 fagjournalister fra lige så mange lande.
Bilen er ny fra kofanger til kofanger. Kun dørhåndtagene er genbrug fra den forrige udgave.
Super velkørende
Bilen er super velkørende med masser af overskudskraft i de to 170 hestes twin-turbo dieseludgaver, som AB Catering har valgt.
Master er også letkørt – og har i øvrigt en særdeles lille vendediameter på 12,7 meter (1,5 meter kortere end i den tidligere model).
Den er også 30 pct. mere aerodynamisk, som er med til at sikre et forbrug, der ligger 20 pct. under forgængeren.
TJ Karosseri
Det er TJ Karosseri i Ishøj, som har stået for opbygningen og Dansk Køleservice har monteret temperaturløsningen fra Carrier, da bilerne både kører med køle- og frostvarer.
Bilerne er også leveret med Renault Trucks Excellence Servicekontrakt – og leveret af Christian Lennett fra Volvo Truck Center/Renault Trucks i Høje Taastrup.
–
Teknisk set – Renault Master til AB Catering:
—
♦️2.0 L Twinturbo motor med 170 hk.
♦️10,1 tommer skærm.
♦️Trådløs Apple CarPlay og Android Auto.
♦️Trådløs opladning af telefon.
♦️Klimapakke.
♦️Bænksæde med opbevaring.
♦️Bakkamera.