På erhvervsbilmessen ”eComExpo” var de to varebiler Ford E-Transit Custom og Volkswagen e-Transporter for første gang udstillet ved siden af hinanden.
Den elektriske Custom er lige nu på vej ud til kunderne – mens den elektriske Transporter forventes at komme på markedet i marts eller april ifølge Ib Jacobsen, chef for Volkswagen Erhvervsbiler i Danmark.
De to biler er også udviklet side om side – og bl.a. fortalte designchef hos Volkswagen Nutzfahrzeuge (VWN) – Albert Kirzinger – til VOTY.dk på IAA Transportation messen, at designet af siderne på bilerne er bestemt af VWN.
Lige linjer
Her ønskede man e lige linjer, som hører til VWN’s DNA. Den tidligere Custom havde langt mere skrå linjer. Ellers er alt foran A-stolpen designet af VWN – og man er da heller ikke i tvivl om, at her kommer en Transporter fra Volkswagen.
VWN har også ønsket flere versioner, som er kendetegnet for en Transporter. Kunderne vil have flere valgmuligheder, som Kirzinger udtrykte det.
En diesel-Transporters pris herhjemme begynder ved 272.000 kroner, når dieseludgaven kommer sidst på året.
313.000 kr. for elektrisk Custom
Når det gælder el-udgaverne er de baghjulstrukne – og der er valg imellem 136- og 218 hk.
AC opladning er begrænset til 11 kW – mens DC hurtigladning ligger på 125 kW. Ladetid henholdsvis syv timer og 40 minutter.
Topfart henholdsvis 112- og 130 km/t. Rækkevidde henholdsvis 317- og 329 km WLTP).
2,3 tons på krogen
Vi skal nævne max. anhængervægt på 2,3 tons og lasteevne mellem 741- og 1.112 kg.
Varerumsvolumen er for L1H1 på 5,2 kubikmeter og for L2H1 på seks kubikmeter.
Ford har meddelt en fra-pris på den elektriske Custom på 313.000 kroner. 262.500 kr. plus moms er begyndelsesprisen på en diesel Transit Custom.
Volkswagen Erhvervsbiler har endnu ikke en pris på e-Transporter, fordi den først er klar om et halvt år.