I aftes viste MAN Trucks deres helt nye lastbiler ved et storstilet arrangement i Bilbao i Nordspanien.

Der er tale om et helt nyt og mere aerodynamisk design, som vil gøre den nye MAN lastbil-serie tydelig i gadebilledet.

Men fabrikken i Tyskland peger ikke mindst på opdateret teknik, nye assistentsystemer og connectivity – så som nye digitale platforme som vejen mod fremtidens lastbil.

Stort set samme drivliner

Selv om det langt hen ad vejen er de samme drivliner, som blev introduceret i 2019, så har man opnået op mod otte procent bedre brændstoføkonomi og tilsvarende lavere CO2 udledninger. Motorerne opfylder de seneste miljøregler efter Euro 6c.

Blandt de nye opfindelser er ”Turn Assist”, som forbedrer sikkerheden på vejen. Systemet bliver først lovkrav om fire år.

Første nye generation i 20 år

Det er første gang, siden MAN Trucks lancerede deres TGA generation for tyve år siden, at fabrikken præsenterer en nyudviklet lastbilserie, hvor man bl.a. har haft inviteret 300 kunder fra 16 lande til München for at høre om deres behov, og de er brugt i udviklingen af den nye lastbilserie.

Man har også vist prototyper til op mod 700 chauffører på bl.a. rastepladser – for at få deres mening.
På eftermarkedet har man på baggrund af 50.000 kundeudtalelser om året udviklet helt nye salgs- og servicestrategier til de nye lastbilserier.

Spørgsmål om transportløsninger

Nu er det, som MAN skriver, ikke bare præsentationen af en ny lastbil – det er præsentationen af MAN som leverandør af intelligente og miljørigtige transportløsninger.

MAN Trucks har arbejdet ud fra, at transporter vil sige med 40 pct. de næste 20 år bare i EU – og kommende regler siger, at CO2 reduktionen skal nedsættes med 15 pct. i 2025 og yderligere 30 pct. i 2030.

Oven i det kommer så en stigende mangel på chauffører. I Tyskland alene vil der de nærmeste to år mangler 150.000 chauffører.

MAN tager ansvar

”Det er en opgave, som MAN Trucks er med til at tage ansvar for – bl.a. gennem vores nye lastbilsgeneration,” sagde bestyrelsesformand for MAN Trucks, Joachim Drees, ved præsentationen af den nye lastbil-generation i Bilbao.

Der fokuseres på fire hovedpunkter – chaufførens arbejdsplads, lastbilens effektivitet med optimal nyttelast, lastbilens stabilitet – og et stærkt og kompetent partnerskab med kunderne.

Dertil nyt design i førerhuset – med øget brugervenlighed, optimal ergonomi og bedre plads samt daglig anvendelse med arbejdet i den øgede digitale hverdag.

Overgangsperiode

De nye og nuværende lastbilserier vil blive markedsført sideløbende indtil de nye generationer er fuldt integreret. 750 mio. kroner er der eksempelvis investeret alene på fabrikken i München. Dertil 638 mio. kr. til opdateret lakeringsanlæg.

Også i østrigske Steyr, hvor TGL og TGM modeller produceret er lakeringsprocessen moderniseret. I øvrigt bliver det her, hvor alle plast-emner til alle MAN lastbiler i fremtiden vil blive produceret. Oven i det kommer så ny produktionslogistik med nye processor og værktøjer.

Fakta om de nye lastbilsmodeller:
12 mio. arbejdstimer er brugt på projektet.
Der er kørt 4 mio. testkilometer.
167.000 timer I arbejde med det nye design.
22.000 nye reservedelsnumre er tilføjet.
Der er tilføjet 2,8 mio. nye software-koder.
De nye lastbiler fås i 3.000 farver.
De nye lastbiler fås i otte førerhus-størrelser – de største kaldes GX, GM and GN.
MAN har udviklet helt nye førerhuse – de kaldes FM (2,4 m bred), FN (lav udgave), NN (1,88 m lang til TGS), CC (til TGL og TGM på 2,24 x 1,62 m) og DN (mandsskabskabine).
2.100 MAN ansatte var direkte involveret i projektet.
De nye lastbiler omfatter stadig TGX, TGS, TGM og TGL modeler fra 7,5- til 41 tons.
MAN TGX dækker et område mellem 18 og 41 tons totalvægt. Til heavy-duty applikationer endda op til 250 tons.
Der er 36.000 ansatte hos MAN Truck & Bus

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk