Vi er som danskere stolte af til at høre, at Mærsk er størst på havene – men nu bliver DSV størst i verden som logistikvirksomhed.
For DSV har nemlig vundet budkampen om at købe DB Schenker – der er en kæmpe stor logistikkoncern under Deutsche Bahn.
Steget med 20 mia. kr.
Ifølge TV2 er DSV-aktien steget 7,2 pct. i dag. Det svarer til, at DSV’s værdi er steget med 20 mia. kr. på én gang.
”En foreløbig kontrakt med en værdi på omkring 14 milliarder euro (105 mia. kr.) ventes underskrevet i de kommende dage,” skriver avisen.
Ifølge mediet skal salget dog først godkendes af Deutsche Bahns bestyrelse, før DSV kan gennemføre købet.
Det største opkøb
Men går det igennem, vil opkøbet være blandt de største af sin slags i dansk erhvervshistorie, skriver TV2.
Der var to med om udbudskampen – foruden DSV var det selskabet CVC Capital Partners. Tidligere var Maersk også interesseret, men sprang fra i juni i år.
Det begyndte i 1976
DSV blev stiftet i 1976 ved et stiftende møde på den daværende Lindenborg Kro vest for Roskilde under navnet De Sammensluttede Vognmænd af Leif Tullberg og ni selvstændige vognmandsforretninger. i 2003 blev selskabet forkortet til DSV.
Siden 1976 har opskriften på vækst ikke mindst været opkøb af andre logistikfirmaet – hvor man ifølge DSV’s hjemmeside kan nævne bl.a. Samson Transport, DFDS Dan Transport Group, UTi Worldwide, Frans Maas og Panalpina Welttransport.