(HANNOVER)

Store kinesiske Dong Feng viste deres nyeste varebiler på IAA transportmessen i Hannover – bl.a. E-STAR V5- og V7 udgaver, der i størrelse svarer til en Peugeot Expert eller Ford Transit Custom.

I Danmark har Dongfeng allerede en importør i form af K. W. Bruun – der sælger Voyah luksusmærket fra samme producent. Så vejen til en introduktion er allerede banet.

Flere udgaver

Bilerne er i udseende identiske med en bredde på 1,73 meter og en højde på 1,98 meter samt en længde på hele 5,27 meter.

Det giver et varerum på mellem 6,6- og 7,3 kubikmeter og en nyttelast på mellem 1.525 og 1.560 kg. Den samlede vægt er mellem 3,0- og 3,2 tons.

CATL batteri

Der er en 90 kW elmotor med et drejningsmoment på 220 Nm, som drives af et CATL-batteri med en kapacitet på henholdsvis 42 og 54 kWh.

Opladning sker i AC eller DC, og sidstnævnte skal være tilstrækkelig til en opladning fra 20 til 80 procent inden for 36 minutter. De relativt små hjul på 14 tommer til V5 og 15 tommer til V7 er meget specielle.

Stor model

Desuden viste man den større E-STAR V9 model – i Mercedes-Benz Sprinter størrelse – en 3,5-tons bil med 115 Kw og op til 101 kWh ydelse. Egenvægt op til 2,7 ton, op til 11,9 kubikmeter varerum – med en længde på lige under seks meter.

Hurtigopladning 20- til 80 pct. sker på op mod 45 minutter. Bilen har en rækkevidde på 260 km. Bilen kører på 16 tommer dæk.

Chassisbil

Endelig vistes den 3,5-4 tons cab-over chasssisbil E-STAR T med en egenvægt på 1.850 kg. og enalukasse på 13 kubikmeter. Længde på bilen op til 5,8 meter.

Bilen har et 66,8 kWh batteri – og ydelse på 90 hk og 230 Nm. Hurtigopladning 20-80 pct. tager en halv time. Rækkevidde er 260 km.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk