Volkswagens elektrisk biler ID.3 og især ID.4 har længe haft pæn succes som varebiler på gule plader herhjemme.

Den danske importør Semler gruppen indså tidligt muligheden af at udnytte de ganske rummelige biler som Van’s – da man ikke havde andre elbiler at tilbyde på det tidspunkt. Bl.a. som servicebiler.

I mellemtiden er ID.Buzz Cargo kommet hertil – og siden har den taget markedet med storm – de første måneder med 369 solgte enheder eller en samlet ottende plads på listen fra De Danske Bilimportører, som i øvrigt nu har skiftet navn til Mobility Denmark.

Stigende Van salg

Men ID.4 især ligger fortsat pænt på salgslisterne som Van – så godt, at koncernen nu er begyndt at tilbyde to af deres andre mærker på gule plader.

Det handler om Cupra Born og Skoda Enyaq, der sælger godt som Van, der netop bruges som til service, let distribution og som inspektørbiler.

Cupra Born nåede 14 Van-enheder i årets fire første måneder mod 328 på hvide plader – men i samme periode i fjor kom kun to Born på gule plader.

Test på godset

Vi har allerede kort omtalt aktiviteterne for Skoda Enyaq, men da vi forleden prøvede Enyaq modellen, benyttede vi samtidig muligheden for at prøve Cupra Born.

Det foregik for nylig på Lystrup Gods på Østsjælland ved et arrangement af Mobility Denmark, hvor danske motorjournalister havde mulighed for at prøve en række nye biler på markedet.

40.000 kroner billigere

Den baghjulstrukne Cupra Born har samme platform som ID.3 – og er udstyret med samme drivline, men med sit eget design.

Bilen er som Van ganske rummelig – og prismæssigt ligger den lunt i forhold til sin tyske fætter. Ikke mindst efter prisen er sat ned med 40.000 kr til 310.000 kr. på hvide plader – som Van ca. 250.000 kroner.

548 km rækkevidde

Læg dertil en højt udstyrsniveau – og især en rækkevidde på 548 km (WLTP). Ved hjemmeladeren (AC) lader den med 11 kW og ved hurtigladning (DC) med 170 kW.

Den er med sine 231 hk og 310 Nm ganske kvik – og når 100 km/t på syv sekunder og har en topfart på 160 km/t.

VOTY.dk køre i bilen i topudgaven Pasión nogle timer på Stevns om omegn – og vil fremhæve bilen fine køreegenskaber.

Adaptiv fartpilot

Man sidder i skålformede sæder – som dog betyder lidt sværere ind- og udstigning. Bilen har B-pedal, så man kan køre uden at bruge bremse så meget i byerne.

Udstyrsmæssigt kan vi nævne adaptiv fartpilot, bakkamera, 360 graders bird view kamera, varmepumpe, læderrat, fjernlysassistent, trådløs mobil-oplader, Head Up Display og navigation.

Må ikke køre med trailer

Der er god plads overalt – med bl.a. midterboks og handskerum (dog uden lås). Et minus er, at bilen ikke kan køre med trailer – samt den ret høje læssekant.

Betjeningen af bilens touchscreen blev vi dog ikke helt dus med – men vi kørte den som nævnt ikke så længe.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk