Genève danner rammen om premieren på VW’s fremtid for erhvervsbiler – e-Co-Motion, der trods sin kompakte størrelse og el-motor kan laste 800 kg.

Det virker som en modsætning, at det kan lade sig gøre, for elbiler laster sjældent ret meget.

Med e-Co-Motion rammer koncernen plet med en bil, der passer ind i det øgede transportbehov i større byer – og byernes øgede miljøkrav for distributionsbiler.

Ren bytransport
Dr. Eckhard Scholz, talsmand for VW Nutzfahrzeuge, peger på, at tog og måske hybrid-lastbiler vil levere godset ved bymurene.

”Her skal godset omlades til mindre transportenheder med el-drift. Disse el-transportere har så kalkulerbare kørselsmønstre og faste servicesteder, der også kan lette opladning og vedligeholdelse, siger Dr. Scholz.

Derudover byder den nye elbil på en række nyttige egenskaber – en høj smidighed i tæt trafik, godt udsyn samt let ind- og udstigning og god ergonomi bag rattet.

God plads trods sin størrelse
Dertil kommer bilens lave læssekant og stort varerum. Et forspring fra andre små varebiler – god plads i varerummet trods sin kompakte form.

Med ydre mål på 4,55 x 1,90 x 1.96 meter er der et varerum på 4,6 kubikmeter – samt de omtalte 800 kg. nyttelast.

Forklaringen er bl.a. inddeling af bilens opbygning med teknik så som drivline med gearkasse og batterier placeret under gulv/varerumsamt og selve transportdelen øverst.

Opbygges efter kundens behov
Med andre ord et total udnyttelse af det kompakte køretøj – med forskellige løsninger efter kundernes behov.

Så der er næsten ingen grænser om kunde  eksempelvis vil have en konservativ kassevogn, en pick.up, en kølebil eller minibus.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk