Fredericia Spildevand har netop fået leveret en ny Volkswagen Crafter kassevogn med indbygget kran.

Og meget mere fleksibel kan man nok ikke få sin varebil.

Fredericia Spildevand har store behov for at komme vidt omkring på vej og i terræn – så et godt valgt til køretøj er den nye Volkswagen Crafter med firehjulstræk.

Rullende værksted

Bilen skal fungere som værksted ved kloakarbejde og vedligeholdelse, så den er også indrettet som værksted.

Men da der også skal løftes en del tungt grej ind og ud af bilen, har SAWO i Kolding monteret en Hiab T-Hiduo 013-T2 kran i varerummet.

Kranen blev valgt specifikt, fordi Fredericia Spildevand var på udkig efter en kran, hvor høj præcision og fleksibilitet blev opfyldt.

Krøge begrænsning

SAWO kunne tilbyde kranen med lav højde, så der stadig var mulighed for at have en god løftehøjde.

Yderligere er kranen monteret med såkaldt krøje begrænsning, så man i et uopmærksomt øjeblik i den hektiske hverdag ikke kører kranen ind i siden på bilen.

Bilen er solgt af Volkswagen Fredericia, mens varerums-indretning og kranmontering er foregået i samarbejde med REHA Biler & SAWO Kolding.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk