BYD er et ret nyt bilmærke fra Kina – og virksomheden begyndte faktisk med at producere batterier. I dag er nok en af de største batteriproducenter i verden.

Men man fik også smag for at bygge biler – elbiler naturligvis – og BYD, der betyder Build Your Dreams, er nu også helt fremme i transportløsninger.

Herhjemme blev BYD først kendt for sine bybusser – og snart vil nok også se lastbiler og varebiler. Men personbilerne fylder meget.

ID.3-konkurrent

Vi har prøvet den mindste BYD Dolphin, som er direkte konkurrent til Volkswagen ID.3 – men faktisk er på størrelse med en Volkswagen Golf.

Elmotoren er udviklet af tyske Bosch og yder 204 hk – ligesom i ID.3 – mens batteriet er af egen avl med navnet selvfølgelig af typen litium-jern og med typebetegnelsen Blade, og det kan oplades 100 procent hver gang uden at skade batteriet.

Bilen har tre faser – og det tager seks timer at lade bilen op hjemme med 11 Kw. Med hurtiglader 80 kW tager 30-80 pct. opladning en halv time.

Solidt fundament

Herhjemme er det én af de største importøren – Nic Christiansen gruppen – der står for import og salg.

Så det er et solidt fundament, som også Ford har valgt som deres fremtidige importør. Mest kendt er der jo nok for Hyundai.

Prismæssigt bydes der på fornuftige priser – bl.a. koster Dolphin en del mindre en ID.3, men kvaliteten virker nu bedre i ID.3, for Dolphin er præget af hård plast krydset med lyseblå plastelementer – også på sæderne.

Hjemmehjælper-bil

Konkurrenterne fra Volkswagen har også godt fat i det professionelle marked – bl.a. med varebilsudgaver, hvor BYD lige nu har succes med biler som hjemmehjælperbil til kommuner.

Men bilen ville på grund af sit kompakte ydre og gode plads indendørs være oplagt til distributions- og budkørsel. En model med mindre model er på vej – som ville passe som Last Mile køretøj.

Kun cykelholder

Bilen må ikke køre med stor trailer – der er tale om max 54 kg – til en cykelholder. Der er handskerum, men ingen midterboks – derimod aflæggerum under midterkonsollen.

Læssehøjden målte vi til 790 mm udvendigt og 60 mm indvendigt med højdeadskillelse – uden højdeadskillelse 260 mm.

Drejelig touchscreen

Der er nu god plads i en Dolphin – og udstyret er mangfoldigt. Især springer den store touchscreen på 12,9 tommer i øjnene. Lige foran chaufføren er der en lille skærm med hastighedsangivelse.

Det kan tilmed drejes til enten lodret eller vandret position. Man skal dog bruge meget tid til at sætte sig ind i skærmens funktion. Lige foran chaufføren er der en lille skærm med bl.a. hastighed.

Veludstyret

På udstyrslisten kan vi i testbilen med Design-pakke nævne 17 tommer alufælge, trådløs mobiloplader, 2-zone klimaanlæg, LED forlygter, stemmestyring, glastag, el-førersæde, navigation, 4 usb-stik (type c) og varmepumpe. Der er også sædevarme, som indstilles på skærmen.

Sikkerhedsmæssigt skal vi især nævne adaptiv fartpilot, linjevogter, blindvinkelalarm, skiltegenkendelse og 360 graders kamera.

Kinesiske dæk

Bilen er meget letkørt under de fleste forhold, men dækkomforten er ikke imponerende med de standard monterede Lingtong ComfortMaster i størrelsen 205/50 R17.

I hvert fald ikke til sporty kørsel, som bilen inspirerer til – således når den 100 km/t på syv sekunder. Så det bliver let til hjulspin ved en hurtig acceleration.

427 km rækkevidde

En rækkevidde på 427 km er også pænt, selv om vi ikke nåede så langt, selv om vi kørte meget bykørsel. Vores forbrug – på skærmen – blev angivet til 16,5 kWh/100 km.

Bilen med topudstyr koster på hvide plader 250.000 kroner (235.000 kr. i basisudstyr) – og mange havde frygtet en prisstigning efter EU’s udmelding på straftold på kinesiske biler, men importøren har netop meldt ud, at man vil holde priserne på samme niveau fremover.

Faktaboks BYD Dolphin:
Ydelse: 204 hk.
Moment: 310 Nm.
Gear: 1 trin.
Topfart: 160 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 7 sek.
Batteri: 62 kWh – 400 V.
Rækkevidde WLTP: 427 km.
Opladning DC 80 kW: fra 30- til 80 pct: 30 min.
Opladning AC 11 kW: 6 timer.
Forbrug: 15,9 Wh/km.
Køreklar vægt: 1.658 kg.
Totalvægt: 2.068 kg.
Trailervægt: 54 kg.
Akselafstand: 2.700 mm.
Længde: 4,29 m.
Affjedring: Uafhængig for og bag
Garanti fabrik: 6 år – 150.000 km.
Garanti batteri: 8 år – 200.000 km.

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk