Elbiler er ved at overtage markedet – ikke kun for personbiler, men også for varebiler. Lastbilerne er også på vej med flere eludgaver – også til eksportkørsel.
Men mange ved ikke så meget om teknikken bag elbiler – men nu er der håb, for der er mange svar at hente i den nye udgave af ”Elbil Revyen 2025,” der er udgivet af Bil Magasinet – under Bonnier Publications.
Komplet overblik
Bogen giver samtidig et komplet overblik over det danske marked for elbiler. Man får faktisk det meste at vide om at købe, eje og bruge elbil i Bil Magasinets nye bog.
Det er kompetente Steen Bachmann, der er redaktør af bogen – han er mangeårig redaktionschef på Bil Magasinet og motorredaktør på Dagbladet Børsen.
164 sider
Over bogens 164 sider kan man se de fleste elbiler på markedet med billeder, omtaler, data, priser, rækkevidde og opladning.
Bogen kan læses af både kommende og nuværende ejere af elbiler.
Den er skrevet af Steen Bachmann og hans kyndige kolleger på Bil Magasinet – alle uafhængige af kommercielle interesser.
Indhold:
• Omtaler og billeder af 216 nye elbiler
• Komplet data på mere end 400 nye elbiler
• Alt, du skal vide om opladning, rækkevidde og brugtgaranti
• Test af minibiler: Hyundai Inster vs. Renault 5
• Adfærdsforsker: Derfor bipper din bil
• Dansk designchef hos Volvo: Han tegner din næste bil
• Test af skudsikker elbil: BMW i7 Protection vejer 4,5 ton
–
(Elbil Revyen 2025, af Steen Bachmann, 164 s., ill, Bonnier Publications, fås på tankstationer, i boghandler og kiosker. Vejl. pris 199 kr., pris på bonniershop.dk 139 kr. + porto.)

