3.500 arbejdere på Hondas britiske fabrik står uden arbejde, når Honda lukker i 2021 – frygten for store toldafgifter efter en hård Brexit afgives som uofficiel årsag årsag.

Fabrikken selv udtaler, at der er tale om en økonomisk beslutning, der ikke vedrører Brexit, men det tror de færreste medier i Storbritannien på.

Det er noget af en beskæftigelsesmæssig katastrofe, der er ved at ramme de britiske samfund. Honda har besluttet at lukke sin store bilfabrik i landet – hvilket vil betyde, at 3.500 mennesker står uden arbejde.

160.000 biler om året

Honda har haft fabrikken i Swindon siden 1985 – og har bygget op mod 250.000 biler om året. Økonomiske kriser har betydet, at produktionen nu er ca. 160.000 biler om året.

Tilbage i 2008 investerede Honda over 10 mia. kroner i fabrikken, der dækker et areal på 150 hektar. Området husede under anden verdenskrig fly-fabrikkerne Philips & Powis samt Shorts Brothers.

Ingen CR-V siden i fjor

Indtil i fjor producerede Honda SUV-modellen CR-V. Den mindre Civic produceres fortsat – og har været det siden 1994. Ellers har man tidligere produceres bl.a. Accord og Jazz-modellerne (Jazz var Årets Bil i Danmark 2009).

Som Van har det de seneste år været CR-V og HR-V, der er solgt herhjemme. Sidste år blev der solgt 680 Civic personbiler i Danmark. Fremover vil Honda bygge bilerne til de europæiske markeder i Japan. Honda har ingen andre fabrikken i Europa end i Swindon, hvor der både er motorfabrik og bilproduktion.

Flere følger trop

Nissan meddelte for nylig, at man fremover vil producere den store SUV X-Trail i Japan, selv om det var blevet meddelt tidligere, at den skulle bygges på Nissans fabrik i britiske Sunderland. Også her er det risikoen for en hård Brexit, der fik Nissan til at vælge Japan.

Desuden har Ford, det største bilmærke i Storbritannien, ifølge ”The Times” meddelt, at man kikker på alternative produktionssteder i Europa på grund af usikkerheden om Brexit. Amerikansk-ejede Ford har i dag to motorfabrikker i Storbritannien, og man beskæftiger 13.000 medarbejdere.

Andre producenter har meddelt, at man stopper produktionen i kortere perioder grundet Brexit – det gælder f.eks. Jaguar Land Rover.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk