Fredag havde Europa-Parlamentariker Ole Christensen (S) sammen med 3F og DTL (Dansk Transport og Logistik) taget initiativ til en debat om social dumping i vejtransporten.

Morgenvært på DR2 Niels Krause-Kjær styrede debatten i salen på den såkaldte Cirkusplads foran en storskærm med cabotage-billeder.

”Jeg vil opfordre Ole Christensen og hans partifæller i regeringen til at lave de nødvendige alliancer på tværs af landegrænser, så EU-reglerne kan justeres midlertidigt for at kunne sikre fælles forhold, siger adm. direktør Erik Østergaard .

Økonomisk samfundsproblem
Ole Christensen selv fremhævede sit arbejde med EU-Kommissionen i forhold til problematikken om filippinske chauffører og andre tredje-verdenslande.

”Cabotage er  bestemt  et problem for de chauffører, som arbejder herhjemme til en løn, man ikke kan leve af i Danmark, men at det også er et økonomisk samfundsproblem, sagde Jan Villadsen, 3F.
 
Lørdag blev det tid til et mere uformelt program med de politiske ordførere. På en bane lavet af potteplanter, kridtstreger og afspærringstape dystede transportordførerne om at fjernstyre store Scania-lastbiler på tid.

Pihl Lorentzen var hurtigst
En stor folkemængde så Kristian Pihl Lorentzen vinde konkurrencen med kun et sekund over SFs Jonas Dahl, socialdemokraternes Rasmus Prehn og Liberal Alliances Leif Mikkelsen.

Derefter blev det publikums tur til at prøve lastbilerne og få en snak om erhvervet med både ordførerne og Erik Østergaard.
 
Hen over alle fire dage blev det også til god tid med øvrige politikere fra for eksempel beskæftigelse og skat. Uvurderligt for en interesseorganisation som DTL, så DTL deltager helt sikkert på Folkemødet 2014.

Leave A Reply