Citroën bliver nu endnu modigere i sit design – eller rettere bliver lige så modige og fremadskuende som med Berline 11 i 1934, 2CV i 1948 og ID 19 i 1955.

Den nye C4 Picasso har set dagens lys – her kort efter Genève biludstillingen, hvor den blev vist som prototype under navnet Technospace.

Faktisk kommer den nye bil allerede til salg i juni i Frankrig – og kort efter herhjemme.

Så vejen mellem prototype og færdig model er blevet kort – i stil med japanske producenters politik i 90’erne.

Masser af lys i kabinen
Det er især 3D effekten fra de nye forlygter, der overrasker – og så bringer tankerne hen på Nissan Juke.

Franskmændene har gjort meget ud af kabinen – med masser af lys og mere lækkert materialevalg og super komfort.

Bl.a. med mulighed for et Relax-sæde med støtte til benene som hjemme foran fjernsynet. Det passer godt til den 7 tommers touch-screen og 12 tommer HD skærm, som senere udvides ved 360 grader Vision Parc system, så man kan se rundt om bilen.

Helt ny PSA platform
Bilen er opbygget på en ny platform,  EMP2 (Efficient Modular Platform 2) fra PSA Peugeot Citroën koncernen, hvilket indebærer store fordele – bl.a. mere kompakte mål og 537 liters bagagerum.

Vægten er reduceret med 140 kg i forhold til C4  var før – på højde med C3 Picasso. og der er grønnere motorer (ned til 98 gram CO2 pr km. i en BlueHDI Euro 6 motor med SCR-teknik (selective catalytic reduction), som kendes fra lastbiler, og som kræver tilsætning af AdBlue (urea).

I den nye C4 er udhænget 70 mm mindre fortil – og desuden er frihøjden sænket og sporvidden øget – med 82 – og 31 mm for og bag.  Alt sammen for at give bedre køreegenskaber.

LED kørelys øverst
Nyt er LED kørelys, som er oppe i tiden, øverst – og normale lygter og tågelys derunder. Baglygter er 3D udformede.

Som hos Ford og VW kan bilen ny parkere sig selv, og bilen bremser selv ned, hvis man kommer for tæt på bilen foran.

Dertil kommer lane-departure advarsel, hvis man krydser midterstriberne, der er automatisk styring af det lange lys – så man ikke blænder – der er Blind-Spot advarsel, så man opdager, hvis der en trafikant gemt i bilens blinde vinkel,  og der er antispin system.

Ryglæn vippes frem
Passagersædets ryglæn kan tillige vippes frem – og personbiludgaven har fleksible bagsæder, der kan foldes sammen.

Ved lanceringen omfatter det franske motorprogram to dieselmotorer, som begge leveres med Stop&Start, og henholdsvis 92 og 115 hk.

Hertil kommer to benzinmotorer VTi 120 og THP155 med henholdsvis 120 og 156 hk.

6 trins automatgear i 2014
I løbet af andet halvår af 2013 udvides programmet med en BlueHDi 150, der er en Euro 6 SCR. I løbet af første halvår af 2014 vil bilen endvidere kunne leveres med en ny 6-trins automatgearkasse.

Nyt er en reduktionen af vægten, sænkningen af tyngdepunktet samt de nye proportioner og optimering af undervognen med bl.a. ny montering af støddæmpere og ophæng til bagvognen.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk