Elbilerne er på få år kommet som en flodbølge i Danmark – ikke mindst fordi der ikke er afgifter på de fleste af bilerne.

Men det er svært at bevare overblikket over de mange køretøjer – som både omfatter personbiler og varebiler – og faktisk også lastbiler.

Der er ikke afgifter på elektriske lastbiler, så her er det ikke den manglende afgift, der skal lokke kunderne til at købe de dyre lastbiler. Men andre former for tilskud.

Krav om elektrisk transport

Sammen med elvarebiler spiller det også ind, at kunder til ejere af de elektriske erhvervsbiler – f.eks. myndigheder – i øget grad kræver, at arbejdet i f.eks. stat og kommuner udføres med grøn transport.

Der er ingen elektriske lastbiler omtalt i den nye ”Elbil Revyen 2024” – udgivet af Bonnier Publications – endsige elektriske varebiler.

Men alligevel er der Van-relaterede elbiler så som Citroën ë-Berlingo, Mercedes-Benz Vito, Opel Zafira Electric, Renault Kangoo E-TECH og Volkswagen ID.Buzz – hvor man se de tekniske specifikationer, der er fælles for minibus-udgaver og varebiler.

Ombyggede el-personbiler

En del af de elektriske personbiler tilbydes også som eludgaver – endda med stor succes for flere modeller.

Vi skal især pege på bilerne fra Volkswagen – ID.3 og ID.4, men også Skoda Enyaq IV, Ford Mustang Mach-E, Renault Mégane E-TECH og Volvo EX 30 og EX 40 er på van-salgslisterne.

Ford lancerer inden længe den elektriske Explorer – og flere kunder har allerede bestilt Van-udgaver af bilen, som jo deler platform med ID.4 fra Volkswagen.

Bliv klogere på elbil-junglen

Explorer er – som de andre nævnte elbiler – også at finde i Elbil Revyen, som er et fint opslagsværk med omfattende tekniske data på 360 elbiler bagest i bogen.

Men der er også omtaler om fotos af 171 elbiler. Dertil en masse artikler og prøvekørsler af elbiler forrest i opslagsværket.

Ifølge den særdeles kompetente redaktør Steen Bachmann vil Elbil Revyen kunne gøre interesserede læsere meget klogere på elbil-junglen.

20 års erfaring

Bachmann har skrevet om biler i 20 år for bl.a. dagbladet Børsen. Men især for Bil Magasinet  – der også udgives af Bonnier Publications.

Blandt artiklerne kan vi nævne guide til køb og opladning af elbiler, alt om batterier og teknik, elbiler med mulighed for trailer, fakta om myter om elbiler, baggrund for invitation af kinesiske elbiler samt test af elbiler.

Fakta om Elbil Revyen 2024:
Skrevet af redaktør Steen Bachmann og udgivet af Bonnier Publications. 164 sider. Vejledende udsalgspris 199.95 kr. Fås via bonniershop.dk – samt hos boghandlere, kiosker og tankstationer.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk