Danmarks mest solgte varebil, Ford Transit Custom opnåede i december måned at blive solgt i flere el-udgaver end i dieseludgaver.

Det viser salgstal fra Mobility Denmark.

187 eludgaver mod 89 dieselmodeller, hvortil kommer 156 plug-in hybrid udgaver.

187 eludgaver er noget af en præstation, som også betyder, at bilen overhalede Volkswagen ID.Buzz Cargo, som i december solgte 155 enheder. Det var dog nok til en samlet andenplads. Nummer tre i december blev Nissan Townstar Electric med 58 enheder.

Også samlet nummer ét

Men Custom opnåede alligevel at bevare den samlede førsteplads for måneden med 402 enheder foran Mercedes-Benz Sprinter med 240 enheder, hvor kun 13 var elektriske.

Nummer tre i december var Mercedes-Benz Vito med 196 enheder, hvor de otte var el-udgaver.

Ser man på hele året 2024 beholdt Custom også førstepladsen fra året før – nu med 4.123 enheder, hvor Sprinter på andenpladsen nåede 2.508 enheder – og Vito som nummer tre 2.040 enheder.

Flest ID.Buzz Cargo

Af Custom-salget i 2024 var 289 eludgaver, af Sprinter-salget 27 enheder – og af Vito 200 enheder.

I 2024 blev ID.Buzz Cargo den bedst sælgende el-varebil med 1.245 enheder, nummer to blev Mercedes-Benz e-Citan med 299 enheder og nummer tre Ford E Transit Custom med 289 enheder.

Steget med ni pct.

I 2024 var Danmark det samlede salg af varebiler steget med ni procent sammenlignet med året før, med 28.053 nyregistrerede varebiler – ifølge bilstatistik.dk.

Væksten ses især blandt el-varebilerne, hvor der blev solgt 4.289 el-varebiler, hvilket er en stigning på 1.145 sammenlignet med 3.145 el-varebiler i 2023.

Fremgangen på 48,6 procent afspejler den stærke vækst i efterspørgslen efter elektriske varebiler, som udgjorde 15,3 procent af det samlede varebilssalg.

648 plug-in hybrid

Der blev desuden solgt 648 plug-in hybrider i 2024, hvilket vil sige, at de opladelige varebiler stod for 17,6 procent af det samlede varebilsalg i 2024.

“Det er opmuntrende at se, at elektrificeringen af varebilsmarkedet fortsat styrkes. Selvom udviklingen har været gradvis, er der tydelig fremgang, især i løbet af det seneste år. Vi håber, at den positive tendens, vi ser nu, vil fortsætte og bidrage til den grønne omstilling af varebilmarkedet,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Positiv fremgang

Man meddeler, at der i december 2024 blev indregistreret 2.465 nye varebiler, hvilket er 245 færre end samme måned året før. På trods af dette har varebilssalget i 2024 vist en stabil vækst, og salget er steget med 9 procent i hele 2024 sammenlignet med 2023.

Salget af el-varebiler fortsatte sin fremgang i december 2024, hvor der blev registreret 732 el-varebiler.

For hele året 2024 blev der solgt 4.290 el-varebiler, hvilket udgør 15,3 procent af det samlede salg. Dette markerer en stigning i el-varebilernes markedsandel sammenlignet med 2023.

Flere ellastbiler

Ser man på salget af lastbiler i 2024, viste det et fald på 3,8 procent sammenlignet med året før, med 4.822 nyregistrerede lastbiler. Trods den samlede nedgang har el-lastbilerne haft en markant fremgang.

Der blev indregistreret 447 el-lastbiler, en stigning på 41 procent i forhold til 2023. El-lastbilerne udgjorde 9,3 procent af det samlede salg, som markerer en betydelig stigning fra 6,3 procent året før.

Diesel-lastbilernes markedsandel faldt 2,5 procentpoint, hvilket viser den fortsatte overgang til elektriske lastbiler.

Den grønne fond

El-lastbiler har oplevet markant fremgang i 2024, og en del af fremgangen skyldes, at der fra politisk side blev skabt en grøn fond, der skal støtte overgangen til grønnere lastbiler.

Dog er vi stadig i begyndelsen af den store omstilling.

”For at accelerere udviklingen og sikre, at flere grønne lastbiler bliver en del af fremtidens vejtransport, er der fortsat behov for de rette rammevilkår, og den videre udmøntningsproces af resten af puljen bliver vigtig for den kommende udvikling,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Samlet fald

I 2024 blev der indregistreret 4.822 lastbiler, hvilket er et fald på 3,8 procent sammenlignet med året før.

Selvom året har været præget af udsving, har det samlede registreringstal været relativt stabilt. I december blev der registreret 315 lastbiler, hvilket er et fald på 14,2 procent sammenlignet med december 2023.

Flere ellastbiler

El-lastbilerne har set en markant stigning i løbet af 2024. Der blev indregistreret 447 el-lastbiler, hvilket svarer til 9,3 procent af det samlede lastbilsalg.

Det var næsten hver 10. nye lastbil, der kørte på el i hele 2024. Dette er en stigning på 2,9 procentpoint i forhold til 2023, hvor el-lastbilerne udgjorde 6,3 procent.

Diesel-lastbilernes markedsandel er faldet med 2,5 procentpoint, og diesel-lastbilerne udgjorde 90,3 procent af markedet.

Samlet vækst i bussalget

I 2024 blev der solgt 577 busser, hvilket er en stigning på 14 procent sammenlignet med året før. Den største vækst blev set i januar, hvor salget steg med 140,6 procent.

I december måned skete der en fordobling i salget fra 11 solgte busser i 2023 til 22 i december i år.
Samlet set har året været præget af store udsving, hvilket er typisk for busmarkedet, hvor salget ofte sker i større partier. *
Dette kan føre til betydelige procentvise ændringer i salget sammenlignet med andre transportkategorier som lastbiler og varebiler.

Varebilsalg december 2024:

Ford E Transit Custom 402 enheder
Mercedes-Benz Sprinter 240 –
Mercedes-Benz Vito 196 –
Volkswagen ID.Buzz Cargo 155 –
Renault Trafic 132 –
Toyota Proace 116 –
Volkswagen Crafter 96 –
MAN TGE 80 –
Mercedes-Benz Citan 73 –
Ford Transit 2 tons 64 –

Elvarebilsalg december 2024:

Ford E Transit Custom 187 enheder
Volkswagen ID.Buzz Cargo 155 –
Nissan e-Townstar 58 –
Mercedes-Benz e-Citan 35 –
Maxus e-Deliver 3 34 –
Renault Trafic E-TECH 32 –
Volkswagen ID.4 Van 19 –
Ford E Transit 2 tons 18 –
Ford Explorer Van 17 –
Renault Scénic E TECH 16 –

Varebilsalg 2024:

Ford Transit Custom 4.123 enheder
Mercedes-Benz Sprinter 2.508 –
Mercedes-Benz Vito 2.040 –
Renault Trafic 1.779 –
Volkswagen Transporter 1.524 –
Volkswagen ID.Buzz Cargo 1.245 –
Ford Transit 2 tons 1.220 –
Volkswagen Crafter 939 –
Mercedes-Benz Citan 818 –
Renault Master 776 –

Elvarebilsalg 2024:

Volkswagen ID.Buzz Cargo 1.245 –
Mercedes-Benz e-Citan 299 –
Ford Transit E Custom 289 –
Volkswagen ID.4 Van 287 –
Mercedes-Benz e-Vito 200 –
Peugeot e-Expert 171 –
Opel Vivaro-e 121 –
Ford Transit E 2 tons 118 –
Toyota Proace Electric 109 –
Nissan e-Townstar 106 –

 

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk