El-varebilerne har virkelig holdt deres indtog i Danmark – og det var 2025 et godt eksempel på med flere køretøjer.

”Året bød på en markant forskydning i drivmidlerne, hvor eldrevne varebiler fordoblede deres andel af ny-registreringerne og udgjorde 30,9 procent i 2025 mod 15,3 procent året før,” er meldingen fra Mobility Denmark.

Til gengæld faldt det samlede antal nye varebiler – med et fald på 8,7 pct – til 25.608 enheder. Det er 2.433 enheder færre end i 2024.

Året sluttede godt

Året sluttede af med 2.612 nye varebiler i december, hvilket er en stigning på 6 procent sammenlignet med december sidste år.

Udviklingen i 2025 dækker over et svagt første halvår, mens salget i årets anden halvdel stabiliserede sig med enkelte måneder med fremgang.

En tredjedel

Selvom det samlede antal nye varebiler er lavere end året før, er andelen af eldrevne varebiler vokset betydeligt og udgør nu knap en tredjedel af ny-registreringerne, oplyser man hos Mobility Denmark.

”Det peger på, at elektrificeringen i stigende grad slår igennem blandt virksomheder, når bilparken skal fornyes,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark.

Moderate ændringer

Ser man på lastbilerne i 2025, så blev det et år med moderate ændringer i forhold til 2024.

Udviklingen adskilte sig især mellem de forskellige vægtklasser.

Samlet set blev der indregistreret 5.036 nye lastbiler, hvilket er 4,7 procent flere end i 2024. Men ser på elektriske lastbiler, var det i de lette segmenter, de fik fremgang.

Gradvis stigning

Blandt de lettere lastbiler (N2) tegnede el sig for størstedelen af væksten i segmentet.

I de tungere lastbiler (N3) var udviklingen mere afdæmpet, og diesel fortsatte med at dominere, selvom antallet af el-lastbiler også her steg svagt i forhold til året før.

Tallene peger på, at elektrificeringen fortsat skrider hurtigst frem i de lettere lastbilsegmenter, mens omstillingen i de tungeste køretøjer sker mere gradvist.

Flere lastbiler

2025 blev afsluttet med 366 nye lastbiler i december måned, hvilket svarer til en stigning på 16,2 procent sammenlignet med december sidste år.

Udviklingen i 2025 viser en klar forskel mellem de lettere og tungere lastbilsegmenter, når det gælder elektrificering.

Hvor el vinder hurtigere indpas i N2-segmentet, er udbredelsen i de tunge lastbiler fortsat mere begrænset.

Støttepuljen

“Det afspejler de forskellige anvendelser og investeringsvilkår på tværs af segmenterne. Her bliver initiativer som støttepuljen til grøn omstilling af den tunge vejtransport vigtige for den videre udvikling,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark.

Mobility Denmark anvender salgstal på varebiler, lastbiler og busser i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.

Varebilssalg i 2025:
Ford Transit Custom 3.637 enheder.
Volkswagen ID.Buzz Cargo 2.016 –
Renault Master 1.781 –
Volkswagen Transporter 1.769 –
Mercedes-Benz Vito 1.743 –
Mercedes-Benz Sprinter 1.721 –
Renault Trafic 1.292 –
Volkswagen Crafter 945 –
Ford Transit 2 tons 893 –
Mercedes-Benz Citan 834 –

El-varebilsalg i 2025:
Volkswagen ID.Buzz Cargo 2.016 enheder.
Renault Master E-TECH 1.781 –
Ford E-Transit Custom 867 –
Volkswagen e-Transporter 564 –
Toyota Proace Electric 438 –
Toyota Proace City Electric 285 –
Mercedes-Benz e-Citan 274 –
Volkswagen ID.4 Van 245 –
Ford Explorer Van 213 –
Renault Kangoo E-TECH 178 –

Varebilsalg december 2025:
Ford Transit Custom 278 enheder.
Renault Master 263 –
Mercedes-Benz Sprinter 214 –
Volkswagen ID.Buzz Cargo 212 –
Toyota Proace 202 –
Mercedes-Benz Vito 194 –
Volkswagen Transporter 190 –
Volkswagen Crafter 94 –
Mercedes-Benz Citan 79 –
Renault Trafic 76 –

El-varebilsalg december 2025:
Volkswagen ID.Buzz Cargo 212 enheder
Toyota Proace Electric 164 –
Renault Master E-TECH 140 –
Ford E-Transit Custom 103 –
Volkswagen e-Transporter 85 –
Toyota Proace City Electric 50 –
Mercedes-Benz e-Citan 41 –
Toyota Proace Max Electric 35 –
Renault Kangoo E-TECH 30 –
Mercedes-Benz e-Sprinter 28 –

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk