S&S Bilhus i Herning har udvidet aktiviteterne.
Ud over at være Danmarks største autoriserede forhandler af mærkerne RAM og Dodge, kan det midtjyske bilhus også kalde sig autoriserede forhandlere af General Motors mærkerne Chevrolet, GMC og Cadillac.
Silverado
Det har især været de kendte pick-up udgaver så som RAM 1500, som S&S Bilhus har solgt herhjemme – men med flere amerikanske mærker i huset, kan man også tilbyde bl.a. den kendte Chevrolet Silverado pick-up.
De amerikanske pick-up trucks, som de kaldes i deres hjemland, er nummeret større end europæiske pick-up’s – som kaldes 1-tons pick-up køretøjer. I USA er bilerne halvandet tons pick-up’s.
Naturlig udvikling
Ifølge De Danske Bilimportørers statistik, sælger RAM pick up ganske pænt. År til dato 24 RAM og 22 Dodge.
Med tre nye US-brands kan virksomheden tilbyde deres kunder et endnu bredere udvalg af luksusbiler og pickup-trucks.
“Vi er utroligt begejstrede for at udvide vores sortiment med Chevrolet, GMC og Cadillac. Dette er en naturlig udvikling for S&S Bilhus,” siger Brian Bach, direktør for S&S Bilhus ApS.
Allerede på lager
Han peger på, at bilhuset som autoriseret forhandler af de nye mærker nu kan tilbyde deres kunder endnu flere valgmuligheder og øget fleksibilitet.
”Vi fortsætter med at sætte standarden for kvalitet og service i branchen, og vi glæder os til at byde vores kunder velkommen til at opleve de nye mærker, som vi har at byde på,” siger Brian Bach.
S&S Bilhus lagerfører allerede nu et udvalg af Chevrolet og GMC trucks, som har et solidt ry for lang levetid og minimalt vedligeholdelse, som Brian Bach udtrykker det.
Nye standarder
Lastekapacitet og trækevne: Uanset om du skal flytte tunge laster eller tage på eventyrlige udflugter, leverer disse trucks den nødvendige ydelse og kapabilitet.
Avanceret teknologi: Med standard funktioner, så som avancerede infotainment-systemer, adaptiv fartpilot og lane-assist, sætter disse trucks nye standarder for komfort og sikkerhed på vejen.
Samme høje standard
”Hos S&S Bilhus går vi op i at tilbyde vores kunder den bedste service. Som Danmarks største servicecenter og skadecenter for Ram og Dodge, kan vi nu også tilbyde den samme høje standard for vedligeholdelse og reparationer på Chevrolet, GMC og Cadillac,” siger Brian Bach.
Virksomhedens omfattende reservedelslager sikrer, at alle pickups og biler hurtigt kan blive serviceret.