Salget af varebiler i første kvartal er fortsat i fremgang – med 8.874 enheder faktisk 16,7 procent over salget i samme periode i 2015.

Ser vi kun på salget i marts, ligger det på niveau med marts i fjor, men med 3.127 enheder dog 7,5 pct. over salget i februar.

De mindre varebiler (under 2.500 kg. totalvægt og 50 pct. afgift), udgjorde med 1.192 enheder ca. 37 pct. af de solgte varebiler. De øvrige varebiler (30 pct. afgift) fordeler sig med 1.352 enheder i segmentet 2.501-3.490 kg. totalvægt, mens 586 enheder er på B-kørekortets maksimale 3.500kg.

Stigning på syv pct.
For lastbilerne var marts på 503 enheder, hvilket er på niveau med sidste år, men også her er kvartalet højere, nemlig 9,3 pct. mere end samme periode sidste år. Det samlede salg af lastbiler inklusive busser for årets første kvartal, blev således på 62.449 enheder mod 58.402enheder i 2015 og således knap syv pct. højere.

For første kvartal 2016 er salget samlet 1.253 enheder, hvilket er 9,3 pct. over den tilsvarende periode i 2015. Langt hovedparten af lastbilerne, knap 90 pct., var store lastbiler med en totalvægt på over 16 tons og heraf udgjorde sættevognstrækkere 72 pct.

”Vi tolker helt klart salget af vare- såvel som lastbiler, som er driftsmidler i de mange forskellige erhverv, som et meget positivt tegn på aktivitetsniveauet,” siger Gunni Mikkelsen, adm. Direktør i De danske Bilimportører, DBI.

Elbiler styrtdykket
Det samlede salg af elbiler i marts blev 32 enheder mod 454 i 2015. I første kvartal i år blev der solgt 111 elbiler mod 566 i den tilsvarende periode sidste år. Det skyldes, at der fra 1. januar i år som bekendt er der kommet afgifter på elbiler, da Folketinget i efteråret vedtog at indfase elbiler i afgiftssystemet.

”Vi mener stadig, det er for tidligt at evaluere på elbilaftalen. Der er flere faktorer, der spiller ind, når vi ser på salget af elbiler. Det er et meget specifikt marked, der er i høj grad er drevet af flådeejere som kommuner, regioner og udlejningsselskaber. Derudover har der været et stort økonomisk incitament til at købe elbiler i luksussegmentet, inden der kom afgifter på, og derved så vi en slutspurt i 2015 i salget af denne type elbiler,” siger Gunni Mikkelsen.

Personbilssalg på højt niveau
Personbilssalget fortsætter på et højt niveau. Det blev i marts 15 pct. højere end i februar og selv om marts i år endte fire pct. under marts sidste år, er personbilssalget for første kvartal 5,3 pct. over sidste år.

”Hos De Danske Bilimportører forventede vi, trods fem år med absolut rekordsalg, at vi ville se et fortsat pænt bilsalg i 2016. Det første kvartal bekræfter klart dette, hvilket er meget tilfredsstillende – ikke blot for branchen, men for hele Danmark, idet bilsalget ses som en vigtig indikator for den generelle økonomiske situation,” siger Gunni Mikkelsen.

Salget af varebiler i første kvartal:

Ford Transit Custom     709 enheder

Renault Trafic              550 –

VW Transporter           520 –

Ford Transit 2 tons       413 –

Opel Vivaro                  385 –

Renault Master             337 –

Mercedes Sprinter        335 –

Mercedes Vito              302 –

VW Caddy                    275 –

Fiat Ducato                   240 –

Salget af varebiler i marts:

Ford Transit Custom      220 –

Renault Trafic               192 –

VW Transporter            169 –

Ford Transit 2 tons        149 –

Renault Master             137 –

Mercedes Sprinter        135 –

Opel Vivaro                  125 –

Mercedes Vito              106 –

Fiat Ducato                  102 –

Iveco Daily                   100 –

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk