Ford Motor Company vil endnu en gang revolutionere masseproduktionen. I 2017 vil man være klar med samlebåndets afløser, som skal gøre produktionsmetoderne endnu mere avancerede. De nye produktionsmetoder skal samtidig øge den globale produktionskapacitet.
Henry Ford anses stadig for at være først med at indføre samlebåndet i bilindustrien – helt nøjagtigt i april 1913.
Dengang blev karosserierne trukket i et tov af arbejderne. Men allerede i 2014 blev tovet dog afløst af kædetræk.
Fra tov til kædetræk
Det bevægelige samlebånd blev introduceret til masseproduktionen af Fords Model T. Model T bestod af 3.000 enkle dele og processen var inddelt i 84 trin. Arbejdet blev udført af arbejdsgrupper, mens bilen blev trukket fra station til station. Denne ”nye” produktionsmetode var ufattelig tidsbesparende, og reducerede produktionstiden fra 12 timer til ca. 90 minutter pr. bil.
Med besparelsen i mandskabstimer og andre omkostninger, kunne Ford Motor Company sænke prisen på Model T fra 850 Dollars til under 300 Dollars.
”For hundrede år siden havde min tipoldefar en vision om at bygge sikre og effektive transportmidler til alle. Jeg er stolt over, at han kunne give folk den frihed ved at gøre bilen økonomisk opnåelig for millioner af familier, og at hans vision fortsat er drivkraften i alt hvad vi foretager os,” siger bestyrelsesformand Bill Ford.
Fra 15 til ni platforme
I 2017 vil praktisk talt alle Fords mange forskellige modeller blive produceret på ni forskellige platforme rundt omkring i verden. I dag har Ford 15 forskellige platforme og ved at skære dette tal ned, effektiviserer Ford produktionskapaciteten.
Faktisk har Henry Ford lagt navn til et begreb som bruges for at beskrive arbejdsorganisationer med høj grad af specialisering og centralisering kaldet Fordisme.
Det er et princip udviklet til at forsyne et stort marked med generelle produkter, i stedet for at man, som man gjorde førhen, producerede produktet i hånden og derfor producerede færre produkter på samme mængde tid. Grundet masseproduktionen af bilerne var det muligt for Ford at have meget lavere priser end hans konkurrenter.
Ideen kom fra et slagteri
Han brugte ifølge Wikipedia den viden han havde fået om ”Scientific Management” fra Fredrick Winslow Taylor. Samt en idé, som han havde fået fra sin ven William ”Pa” Klann efter et besøg hos Swift & Company’s Slaghterhouse.
De havde der et ”skillebånd”, hvor slagterne stod i en linje og hver havde ansvaret for at amputere en kropsdel fra de dyr, der nu skulle slagtes.
Henry Ford syntes godt om den idé, at hver mand havde ansvaret for en lille opgave og brugte det derfor på hans bilfabrik. Dette resulterede i, at de kunne masseproducere biler uden alt for store omkostninger. Det endte med at være en succes og Ford Model T blev meget populær.
Høj løn til at lokke arbejderne
Arbejdet ved samlebåndet var meget hårdt og der var pres på. De langsomme arbejdere skulle arbejde hurtigere og de hurtige fik lagt begrænsninger på arbejdstempoet. Presset var stressende og gjorde at arbejderne til sidste forlod fabrikkerne.
Ledelsen blev derfor nød til at hæve lønnen for at skaffe arbejdskraft. 5 Dollars fik arbejderne i timen – en meget høj løn.
I dag er samlebåndet almindeligt i de moderne produktionsvirksomheder i det industrielle samfund.
En væsentlig rolle
“Selv om det er forkert at sige, at Henry Ford har “opfundet” samlebåndet, er det dog rigtigt at han spillede en væsentlig rolle i udbredelsen af samlebåndet i det 20. århundrede,” skriver Wikipedia.
”Henry Fords kerneværdier som kvalitet, arbejdsomhed og effektivitet giver stadig genlyd i den måde vi arbejder på i dag. Ved at bygge på disse traditioner bestræber vi os på at standardisere produktionen, gøre fabrikkerne mere fleksible og tage avancerede teknologier i brug, for at kunne give vores kunder de bedste køretøjer til den bedste pris, uanset hvor de bor,” siger John Fleming, ansvarlig for den globale produktion.
Sort farve tørrede hurtigst
Henry Ford havde nu opnået at bygge en kvalitetsbil, som var økonomiske opnåelig for de fleste. Folk kunne få bilen i lige den farve de ville, så længe den bare var sort. Sort var nemlig den farve, der tørrede hurtigst.
Til sidst var det muligt for Ford at bygge en Model T hvert 27. sekund og Model T blev solgt i over 15 millioner eksemplarer på verdensplan frem til 1927. Dette svarede til over halvdelen af alle solgte biler på daværende tidspunkt.
Ford Motor Company startede en bølge af masseproduktion. Andre bilmærker og producenter af for eksempel grammofoner, støvsugere og køleskabe tog samlebåndet til sig. Samlebåndet blev et symbol på amerikanske produktionsmetoder.
1,4 mio. biler i Europa
Fords samlede produktionsoplæg i Europa omfatter p.t. 22 fabrikker. Et åar fabrikker har dog måttet lade livet på baggrund af finanskrisen, nemlig Genk i Belgien og Southampton i England. Sidstnævnte byggede Transit varebiler.
I fjor byggede Ford over 1,4 millioner køretøjer i Europa. Produktionen i Europa startede i Manchester i 1911. I 1919 besluttede Henry Ford sig for, at Danmark skulle være udgangspunktet for fremstødet i Nordeuropa.
Fords danske historie
Fabrikken i Danmark var en samlefabrik, i begyndelsen som skulle samle Ford T, og komponenterne blev sejlet ind fra USA. Den første fabrik lå i lejede lokaler på det inde Nørrebro i København.
Afsætningen fra denne fabrik gik så godt, at Ford i 1924 flyttede til langt større lokaler i Sydhavnen – en fabrik som var tegnet af samme arkitekt, som havde tegnet Fords enorme industrikomplekser i Detroit.
Slut med bilproduktion i 1966
I 1966 indså Ford, at dels anden verdenskrig og dels oprettelsen af jerntæppet havde påvirket afsætningen fra den danske fabrik for negativt til at lade den overleve, så fabrikken stoppede med produktionen af biler.
Sidst blev der dog produceret Ford traktorer på fabrikken. Den markante og iøjefaldende fabrik blev revet ned i 2006. Enkelte Ford-bygninger er dog tilbage og bruges til andre formål.
