Iveco benytter den svenske fagmesse ”Elmia Lastbil” – nordens største transportmesse – til for første gang at vise sit nyeste modelprogram. Fra den mindste Daily varebil til den største S-Max lastbil.

Messen, der foregår i Jönköping – ved den sydligste ende af søen Vättern – fra 21- til 24 august – har traditionen tro altid trukket mange danske besøgende.

Ikke mindst fra vognmandsbranchen, der her kan møde både kolleger og folk fra bl.a. lastbils- trailer- og opbygger-branchen.

Godt mødested

Iveco har på messen nordisk premiere på sit nye modelprogram MY24.

”Elmia Lastbil er en rigtig god anledning til at møde gamle og nye kunder fra hele Norden. Det er virkelig vigtigt for os at opretholde en god dialog med vores netværk, og derfor er det ekstra rart, at vi nu får mulighed for at præsentere vores nyheder for dem,” siger salgsdirektør for Iveco Sverige, Anders Nilsson.

Ivecos eksperter

På messen kan man møde Ivecos nordiske eksperter.

Torsdag 22. august kan kunder og besøgende møde Iveco’s homologeringsekspert, der besvarer spørgsmål om de nyeste regler og muligheder.

Desuden vil specialister i Iveco’s produkter og eftermarkedsløsninger være til stede for at fortælle mere om, hvordan de kan matche de nordiske kunders unikke behov og ønsker.

Hør om nye regelsæt fra EU

De opdaterede lovkrav i EU’s generelle sikkerhedsforordning (GSR) trådte i kraft 7. juli. På messen kan man høre alt om de nye regelsæt.

De nye funktioner vil bidrage til at undgå ulykker, og for Ivecos kunder er sikkerhed vigtig.

“Derfor er vi glade for nu at kunne lancere en omfattende sikkerhedspakke til alle vores modeller, der sikrer, at vi opfylder alle de nye krav. Det vil vi fortælle mere om på Elmia Lastbil,” siger Victor Alvarsson, der er Customer Service Manager hos Iveco.

Innovation

Det nye modelprogram har også fokus på digital udvikling og innovation.

Blandt andet er alle modeller nu som standard udstyret med en connectivity box, hvis teknologi gør det muligt for kunden hele tiden at være opkoblet og dermed følge køretøjets ydeevne og servicebehov.

På den måde kan man effektivisere vognparkens drift – og minimere nedetid.

Fremme i skoene

Iveco er meget stærke på gasdrevne last- og varebiler – men også på el- og brint køretøjer er man fremme i skoene.

Så udover det nye MY24 modelprogram vil man også præsentere en 7,2 tons Iveco eDaily på Elmia.

Iveco eDaily kan fås med en totalvægt på op til 7,2 tons, og det er netop den model opbygget med skab og lift, man vil vise på Elmia-messen.

På standen på Elmia fremviser Iveco:
• Daily 12 kubikmeter kassevogn
• eDaily opbygget med box/lift
• Eurocargo
• Iveco S-Way
• Udbuddet af opkoblede tjenester

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk