Jeep vender efter en pause tilbage til Danmark i næste måned – men kun i el-udgaver.
Det er kendte Jeep-navne, der spilles ud med af importøren Wismo Group – nemlig eAvenger og eCompass, som koster henholdsvis 200.- og 300.000 kroner.
Det er dog kun fire steder i Danmark, der er autoriserede Jeep-forhandlere.
Car of the Year
Designet på de europæiske Jeep biler er tro mod Jeep’s DNA fra 1941 – med de syv lodrette åbninger i grill’en og de kantede linjer.
eAvenger yder 156 hk og op mod 400 km rækkevidde.
Vi skal lige nævne , at den forrige Avenger-model blev kåret til Car of the Year for året 2023.
Stellantis teknik
Jeep er en del af Stellantis-koncernen – og de biler, der produceres i Europa, deler teknik med bilerne fra bl.a. Peugeot, Citroën, Fiat og Opel.
Trods sit amerikanske navn, er eCompass både udviklet i – og skal bygges i Italien. Teknikken kendes fra bl.a. Peugeot e3008. Faktisk skal eCompass også sælges i USA.
eCompass har ikke tidligere været kendt som batterielektrisk model, men kun som hybrid-model.
Ikke ægte off-road’er
Men fordi der står Jeep på bilen, er det ikke en hard core off-road’er, som det er tilfældet med Jeep modeller fra USA – så som Renegade, der tidligere også har været på programmet herhjemme.
Forskellige steder i Europa tilbydes dog fortsat de amerikanske terrænbiler, men vores afgifter gør andet end elbiler meget dyre.
Til erhvervslivet
eCompass er nok det bedste bud af de to nyheder, hvis vi skal tale biler til erhvervslivet – og der er også mulighed for at ombygge til gule plader, da den med sine kantede linjer og 1.700 liter varerum opfylder kravene.
Van-prisen kender vi dog ikke.
Jeep eCompass yder 213 hk og 475 km rækkevidde. Bilen DC-oplader med 160 kW.
Øget frihøjde
Wismo nævner også et drejningsmoment på 243 Nm – samt batteripakken på 73,7 kWh. Bilen produceres både med to- og firehjulstræk.
Man har dog sørget for en frihøjde på 20 cm i eCompass, og der er også Selec-Terrain-system, der gør det muligt at tilpasse bilens køreegenskaber til forskellige underlag og køreforhold.
Men mest til hjælp på mindre grusveje.
To udstyrsmodeller
Jeep eCompass introduceres i Danmark i udstyrsniveauerne Altitude og Summit.
Fra udstyret i Altitude kan vi nævne en 16 tommer touchscreen og 10,25 tommer fører-display. Dertil bl.a. 19 tommer alufælge, LED forlygter, varmepumpe, 2-zone klimaanlæg,
I topudgaven Summit (til ekstra 20.000 kr.) er der Matrix LED lygter, 20 tommer alufælge, el-justerbart førersæde, opvarmet rat, navigation, bakkamera, el-bagklap og allervigtigst: Adaptiv fartpilot.
Et års opladning
Der er også lidt lokkemad til kommende kunder.
Ved køb af en ny elektrisk Jeep Compass resten af året får kunderne et års opladning med en ladeløsning fra Norlys

