Farmand Benny Rasmussen har efter et hårdt liv i firmaet i Gilleleje droslet lidt ned – og kører bl.a. klassisk motorsport i en ældre Ford Escort BDA. Med stor succes for resten.
Så sønnike Morten er gået ind som partner og formentlig arvtager af det nordsjællandske transportfirma.
Men lysten til at gøre noget særligt ud af de store køretøjer er bevaret – senest med en metalblå Scania V8 med alt tænkeligt udstyr fra SAWO/Nopa i Stokkemarke på Lolland.
Kan ses på messe i morgen
Valget af tegnserie er fra Warner Brothers – nærmere bestemt Betty Boop figuren. Den lille frække pige.
Bilen kan opleves på SAWO’s stand ved Transport Øst i Greve denne weekend.
Opbygningen er monteret på en Scania R500 Trippel med CR kabine og malet i vognmandesforretningens special farver. Opbygningen består af et SAWO/Nopa tippelad, pendel lodret og en Hiab XS 244 EP-5 kran.
Tippeladet er 3-vejs Nopa Pendel lodret, isoleret til asfalt med pendel i venstre side, højre side dobbelt svingbar helside.
Automatbagsmæk: Øverste bagsmæk lavet med svensker opluk, som lukker om til venstre side. Bunden er en fire mm Hardox 45,0 med 21 mm finer under jernbund. Sidekanter håndbygget under lad med logo.
12 diode-baglygter
Sidemarkeringslygter i farve gul diode, bagkant med indbygget logo med røde dioder. Enkelte Nopa alu-skærme over alle aksler, inddækning/skørter i glat plade samt combitank under logo og navn i gul dioder.
Værktøjskasse i venstre side med seks 225 kg. udtræksskuffer igen med navn under og logo under i gule dioder, bagende udformet med glatte lygteprofiler med ikke mindre end 12 runde diode baglygter hvor de fire midterste går over blitz blink, som der også er seks af, indbygget i lygteprofiler, fire LED arbejdslamper monteret på special-fremstillet asfaltkofanger, seks diode slingre-lygter monteret på siden af lygteprofiler.
Derudover VBG træk med luftservo, hvor betjeningen sidder ved kran. Mellem tip-underparten er den lukket med en plade, så der er plads til presenningen. Bag på førerhuset er der yderligere monteret otte diodebaglygter, så i alt er der 20 diodebaglygter.
Førsteplads på udstilling
Bilen har lige været i Sverige til udstilling, hvor den fik en førsteplads med lys udførsel konkurrencen blev udført efter kl. 22:00 for at få det rigtige blik.
Kranen er en Hiab XS 244 EP-5 HIPRO CD kran, fastmonteret bag førerhuset, ekstra stor oliekøler, xenon lampe under kranarm, dobbelt slangeruller, indvendige slanger. Kranen er også malet i kundefarver. Arbejdsplatforme, hvor kranen er, er inddækket i glat plade, så kun betjening og kontakter er synlige.
De dygtige smede har udført et stort håndværkmæssigt stykke håndværk.