Semler Gruppen overtager det fulde ejerskab af MLA-Gruppen, der står for import af bl.a. Porsche, Bentley og Lamborghini – samt står bag den nye VW Flagship forretning Volkswagen København.

Ændringen skyldes, at ejerne er uenige om strategien. Derfor er det blevet besluttet, at Semler Gruppen med omgående virkning overtager Michael Lassens aktier i MLA-Gruppen.

”Denne beslutning baner vej for en betydelig styrkelse af MLA-Gruppen både strategisk og økonomisk og vil således sikre MLA-Gruppen en god fremtid som et af Danmarks førende bilhuse, hedder det i en pressemeddelse.

Vil stå til rådighed
I forbindelse med overtagelsen fratræder adm. direktør Michael Lassen sin stilling med omgående virkning, men vil dog fortsat stå til rådighed for virksomheden som efterkommer af stifteren Axel Semler.

”Jeg kan nu sætte et punktum for en fantastisk rejse, og jeg er stolt over det, der er skabt. Samtidig føler jeg en stor glæde ved at vide, at MLA-Gruppen med den nye ejerstruktur har fået den bedst tænkelige platform for at udvikle sig positivt i årene fremover. En udvikling jeg glæder mig til at følge som aktionær og bestyrelsesmedlem i Semler Holding”, siger Michael Lassen.
Ledelsen af MLA-Gruppen varetages i dag af adm. direktør Lars Simper, Semler Retail A/S.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk