Den kinesiske pick-up Foton Tunland er godt på vej ind på markeder i Europa – og er allerede lanceret i Italien, Tyskland, Polen, Tyrkiet, Malta og Spanien.

Man har desuden indgået partnerskab med italienske Piaggio, der er kendt for deres små vare-scootere – bl.a. for kaffefirmaer.

Danmark er endnu ikke på verdenskortet, men pick-up modellen Tunland er godt modtaget i Italien og Spanien.

To udgaver

Der er to modeller – arbejdshesten G7 og den mere luksusprægede V9. Begge er designet til pålidelighed i terrænet.

G7 er en turbodiesel på 162 hk og 390 Nm (mellem 1.500- og 2.400 omdrejninger) – med valg mellem 6-trins manuel og 8-trins automatisk gear.

Nyttelast er på 975 kg, der er en frihøjde på 210 mm – med til- og frakørselsvinkler samt rampevinkel på 30- 24- og 21 grader. Affjedringen er udformet som bladfjedre bag.

Fra 199.000 kroner

Udstyret omfatter bl.a. nøglefri start, opvarmede og el-justerbare læderbetrukne forsæder, p-sensorer for og bag, 360 grader bird view kamera, klimaanlæg og infotainmentsystem, der er kompatibelt med Android Auto og Apple CarPlay.

Der er ikke specifikt omtalt sikkerhedsudstyr.

G7 har en startpris i Spanien på 26.508 euro for den manuelle version og 28.079 euro for automatgearet (199.000 og 211.000 kroner).

2-liter mild hybrid

Tunland V9 er udstyret med et 48V Mild Hybrid (MHEV)-system og en 162 hk 2.0 turbodieselmotor og leverer et drejningsmoment på 450 Nm, hvilket optimerer respons og trækkraft. Andre tekniske specifikationer kan nævnes 8-trins sekventiel automatgearkasse og frihøjdepå 240 mm.

Udstyret omfatter elektrisk panoramatag, opvarmede og elektriske spejle, 18 tommer alufælge med 265/70R18 dæk, opvarmede, ventilerede og el-justerbare forsæder, trådløs opladning til smartphones, 14,6 tommer touchskærm, p-sensorer for og bag og 360 grader bird view kamera.
Tunland V9 fås fra 42.872 euro i Spanien (322.000 kr.).

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk