Cybertruck – Elon Musk’s avantgardistiske Tesla pick-up er på et kort visit i Danmark i juni måned. Den er her i landet som led i en turné i Europa – kaldet Cyber Odyssey. Samlet er der tale om over 100 steder i 20 lande.

Umiddelbart ligner Cybertruck noget et barn i børnehavealderen har designet – eller taget ud fra en fremtids-film, men det er faktisk meningen.

For officielt henter det futuriske design inspiration i cyberpunk-æstestikken, der (ifølge Tesla) især kommer til udtryk i filmene ”Blade Runner” og ”The Spy Who Loved Me.”

Ultrahårdt rustfrit stål

Bilens strukturelle yderbeklædning er fremstillet af ultrahårdt 30X koldvalset, rustfrit stål.

Dette hjælper med til at beskytte mod buler og skader, og det specialdesignede, rustfrie stålmateriale beskytter mod langvarig korrosion og giver beskyttelse ud over branchestandarderne.

Cybertrucks performance-version, Cyberbeast, accelererer fra 0 til 100 km/t på 2,7 sekunder, samtidig med at den opretholder stabilitet ved høje hastigheder.

Luftaffjedring standard

For bilens adaptive luftaffjedring, som er standard, leverer justeringer på millisekunder for at optimere både kørsel og vejgreb.

Med steer-by-wire og baghjulsstyring får man med Cyberbeast en sportsvogns køreegenskaber og en bedre vendediameter end de fleste normale personbiler.

Tre stikkontakter

Indvendigt på pickup-ladet finder man to 120 volt stikkontakter og en 240 volt stikkontakt, som man kan tilslutte, uanset hvor man kører.

Teslas Powershare-teknologi sikrer tovejs strømoverførsel til opladning af enhver enhed, andre elektriske køretøjer – og strømforsyning af et hjem via ladeporten.

Cybertruck har været mange år undervejs – men nu er produktionen i gang på Teslas Gigafactory i Austin, Texas, og leveringerne til kunderne begyndte tidligt i december i fjor.

Endnu ikke i Europa

Det tager tid at øge produktionen, så Tesla vil først fokusere på Nordamerika, som er det primære marked for pickup-trucks.

Cybertruck er i øjeblikket ikke tilgængelig i Europa, og Tesla har ikke annonceret et specifikt tidspunkt for påbegyndelse af leveringer uden for Nordamerika.

Besøget i Europa skal primært vække fremtidige kunders interesse for den helt specielle elektriske Tesla pick-up.

I Danmark vil Cybertruck kunne opleves på følgende steder:

• Tesla Køge: 8. – 9. juni
• Tesla Greve: 10. – 13. juni
• Mikkeller Baghaven (Reffen, København): 14. – 15. juni
• Tesla Odense: 16. – 18. juni
• Tesla Århus: 19. – 22. juni

(Deltagelse kræver tilmelding).

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk