2017 bliver et godt år for Toyota i Danmark, når det gælder gulpladebiler. På et møde i aften kunne den danske importør fortælle, at den nye C-HR model, der blev lanceret i sidste weekend, nu også opfylder kravene til at blive varebil.

Hybridudgaven vil kunne fås til priser fra ca. 178.000- til ca. 202.000 kroner plus moms – mens 1,2T-benzinmodellen fås mellem 180.000- til 202.200 kroner plus moms.

C-HR er designet i Europa, hvor én af designerne for det ydre design er danskeren Stephan Rasmussen, der har studie i Toyotas europæiske designcenter i Nice i Sydfrankrig. C-HR, som kendetegnes af en høj siddestilling og lavt tyngdepunkt, er allerede bestilt af 500 kunder siden årsskiftet.

Auris med dieselmotor
Desuden tager Toyota Danmark nu diesel-udgaver af Auris udgaven hjem – udviklet af BMW – som ikke var på programmet fra begyndelsen. Der er en del kunder, bl.a. i erhvervslivet med stort kørselsbehov, som har efterspurgt bilmodellen.

Endelig løftedes sløret for en helt ny Yaris-model, som får premiere på biludstillingen i Genève i begyndelsen af marts. En helt ny Hi-Power udgave vil også fejre premiere – med 210 hk.
For kassevognen Proace, som produceres af Peugeot Citroën PSA i et tæt samarbejde, er der tale om et stigende salg – og netop nu lanceres den lange udgave, som skal stå for halvdelen af salget af bilmodellen.

Flere vil købe Toyota
Selv om VW lige nu har indtaget førerpositionen blandt bilfabrikker med en førsteplads, vil Toyota ikke ligge på de lade side – og forventer at stærkt come-back. Både på verdensplan og herhjemme.

Adm. direktør Frank Okoiser, Toyota Danmark, kunne præsentere tal, der viser, at afstanden på, hvad folk ønsker sig af et bilmærke herhjemme, skrumper ind mellem VW på førstepladsen og Toyota på andenpladsen.

Mest populære
Det skyldes ikke mindst, at Toyota igen er det mest populære mærke blandt kunder, når det gælder forhandlere og værksteder ifølge AutoIndex, som FDM offentliggører.

På alle punkter går Toyota frem herhjemme – model for model – og især hybridbilerne løfter salget. Her er det ikke mindst unge købere, der vil købe grønt

Leave A Reply