Gammeldags afstemningsmetoder er yt – nu skal det foregår via de sociale medier som Facebook samt via sms.
En fagjury havde valgt finalisterne, men resten var op til mobil-telefonen – og det hele blev afgjort i forbindelse med DTL’s generalforsamling i Herning her i weekenden.
TV-journalist Line Baum Danielsen styrede atter slagets gang, der foregik efter den ordinære generalforsamling – sammen med DTL formand Martin Danielsen (red: ses til højre på billedet.).
Optimering
Temaet for konkurrencen er i 2015 optimering af virksomheden, og det har bragt mange fine virksomhedsfortællinger frem.
”Johannesen Kran & Maskintransports fortælling handler om, at virksomheden er specialiseretinden for kran-området. Virksomheden råder over 30 moderne kranbiler og beskæftiger 40 ansatte. Optimeringspolitikken er at være konstant bevidst om, hvor og hvordan virksomheden bedst kan anvende sine ressourcer. Nyere køretøjer er udstyret med informationssystemer om brændstoføkonomi, som bruges som nyttig informationsindsamling,” oplyser DTL.
Fjerde generation
Jens Johannesen er fjerde generation som vognmand i en ubrudt kæde af familiemedlemmer, der har drevet virksomheden siden 1931.
Ud over æren kan vinderen glæde sig til en tur til Rom sponsoreret af Bridgestone. Vinderen får desuden en markedsføringspakke, der skal hjælpe virksomheden med at nå bredt omkring med sin gode historie.
Sponsorerne
Årets Transportvirksomhed afvikles af DTL-Danske Vognmænd i samarbejde med Codan, Scania, Bridgestone, VBG og SOS Dansk Autohjælp.
I 2015 er det 12. gang, at kåringen finder sted. De to øvrige virksomheder i finalen var Thisted Kloakservice og Bjarne Pedersen & Søn. De kan se frem til et gavekort hver på 5.000 kr. til virksomheden, fortæller DTL.