Oktober måned viste et relativt stort fald i salget af varebiler på over 16 procent – over de første 10 måneder er faldet dog kun på ca. to procent.
Hos De Danske Bilimportører, DBI, anser man ikke at et fald i salget af varebiler på 16 procent i oktober måned giver problemer – for salget over de første 10 måneder er faldet kun på godt to procent.
Et stabilt marked siger DBI
I årets første ti måneder er der solgt 27.278 varebiler, hvor der i samme periode i 2018 blev solgt 27.915 varebiler – alt et stabilt marked og fuldt ud på niveau med sidste år, mener DBI.
Oktober 2019 har kun 2.695 varebiler fået nummerplade på, hvor 3.218 varebiler fik nummerplade på i oktober sidste år.
Gætterier
Dette svarer til faldet på 16 procent. Der har været en del diskussioner om bankrenter, ligesom der fortsat tales om de ændrede regler for leasing. Men det er VOTY’s eget gæt.
”Det samlede salg af varebiler, ligger i årets første ti måneder på et stabilt niveau og flugter med det samlede salg sidste år. Det afdæmpede salg i oktober bør derfor ikke give anledning til bekymring, da vi forventer at salget fortsat kommer til at forblive stabilt i forhold til det samlede salg sidste år,” siger direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.
Lastbilssalg status quo
450 nye lastbiler er kommet på vejene i oktober, hvor det sidste år i oktober blev til 491 lastbiler. Det resulterer i et fald på otte procent.
Det samlede salg af lastbiler er positivt for januar til oktober 2019, da der er blevet nyregistreret 4.387 lastbiler, hvilket er 128 flere end sidste år, hvor der kom 4.259 lastbiler på de danske veje. Sammenlagt giver det en stigning på tre procent i forhold til samme periode i 2018.
”På årsbasis er der, i den seneste årrække, typisk blevet solgt omkring 5.000 lastbiler. Det tegner til, at vi ligeledes i år kommer op på samme niveau. År til dato er nemlig fuldstændig på niveau med sidste år, og vi ser ingen grund til at tendensen ikke skulle fortsætte året ud.”
Busser gik frem
Det samlede salg af busser er overordnet bestemt af de umiddelbare markedstendenser, som er præget af enkelte og/eller større ordrer på diverse transportydelser. I oktober måned er der blevet nyregistreret 55 busser, hvilket er 12 busser flere eller 28 procent mere i forhold til oktober måned sidste år, hvor der blev solgt 43 nye busser.
Samlet set er der blevet solgt 455 busser i 2019, hvilket er meget tæt på sidste års niveau, hvor der blev solgt 479 busser i den pågældende periode.
_
Varebilssalg oktober 2019:
Ford Transit Custom – 305 enheder
Mercedes-Benz Sprinter – 180 –
Mercedes-Benz Vito – 156 –
Ford Transit 2 tons – 131 –
Peugeot Partner – 123 –
Renault Trafic – 122 –
Volkswagen Transporter – 121 –
Toyota Proace – 99 –
Peugeot Expert – 94 –
Renault Master – 89 –
_
Varebilssalg januar-oktober 2019:
Ford Transit Custom – 3.361 enheder
Mercedes-Benz Sprinter – 1.618 –
Volkswagen Transporter – 1.558 –
Mercedes-Benz Vito – 1.229 –
Renault Master – 1.147 –
Peugeot Partner – 1.029 –
Ford Transit 2 tons – 974 –
Toyota Proace – 927 –
Peugeot Expert – 860 –
Ford Transit Connect – 833 –
—