Trailerproducenten Schmitz Cargobull går nu ind på varebilsmarkedet med en ny sandwich-opbygning for chassisbiler mellem  3,5- og seks tons. Den tyske producent, som er en af verdens førende producenter af trailere til lastbiler, bevæger sig dermed ind på et helt nyt område – lokal-distribution.
Efterhånden som kravet om mindre transportenheder i byerne kommer fra kommuner verden over, stiger interessen for brug af varebiler til „Last Mile“ distribution samtidig. Så flere vognmands-forretniniger udvider deres flåder med de mindre biler. Man ser det også på lastbilsproducenterne udbud – MAN kommer eksempelvis for første gang med en varebil – deres TGE model. Dermed har de fleste lastbilsproducenter varebiler i deres portefølje.
Internet-handel
Væsentlig faktor i forbindelse med den øgede interesse for varebiler er også det nærmest eksploderende salg af varer over nettet, hvor varerne skal leveres lynhurtigt – her kan man ikke fulde en lastbilstrailer op til at køre ind til slutmodtageren. Derfor vil man se flere nye terminaler tæt på bykerner.
Faktum er det også, at flere og flere personer flytter ind til bycentre, hvor deres er flere aktiviteter for job og fritid.
De store transportenheder, tog og større lastbilsenheder, kører til de store terminaler som Høje Taastrup og Tavlov, hvorfra mindre lastbiler fortsætter ind til en byterminal. Herfra tager varebilen over – i fremtiden nok med hybrid/el/brint-teknologi. I øde områder og på landet suppleret med droner.
Leveres på 14 dage
V.KO Van Boxes kalder den tyske trailerproducent deres nye produkt, som fås færdigsamler eller som byggesæt for varebilsfabrikken og opbyggeren. Leveringstiden er blot 14 dage. Serviceopbakningen med 1.300 service-partnere i Europa alene er allerede kendt af vognmænd.
Schmitz Cargobill benytter en nyudviklet GRP sandwich konstruktion til panelerne, der er 20 mm tykke. De produceres på en ny fabrik i Berlin. Taget er gennemsigtigt, der anvendes alu-hjørneprofiler – og nyeste LED teknologi oplyser varekassen. Kittet, der leveres til opbyggeren indeholder alt – inklusive værktøjer, lister, skruer, kabler, baglygter og tagbelysning.
10 pct. øget nyttelast
Den meget lette konstruktion betyder store vægtbesparelser – og dermed 10 pct. øget nyttelast i forhold til gængse varekasser i dag, oplyser Schmitz Cargobull. Trods den lave vægt opfylder produktet specifikationerne i henhold til DIN normer (DIN EN 12642 Code XL). Den nye opbygning har også været testet i silulator – svarende til syv års brug.
Kunder kan specificere deres kasse efter behov – med forskellige fastgøringsmoduler. En særlig sikkerhedsplade på væggene sikrer mod skader forårsaget af gaffeltrucks og løftevogne.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk