Aldrig før i DAF Trucks historie har en lastbilsserie nået produktionen af 100.000 enheder så hurtigt, som det er tilfældet med seneste CF og XF serie, som kom i produktion i juli 2017.

Rekorden blev sat forleden under stor festivitas på fabrikken. Køretøj nr. 100.000 er en DAF XF 450 4×2 FT Super Space Cab, som blev afleveret til Groep Gheys i Mol, Belgien.

De første køretøjer af den nuværende generation CF og XF har som nævnt været i produktion siden juli 2017. De 100.000 enheder er produceret dels hos hos DAF Trucks i Eindhoven og dels hos hos Leyland Trucks i Storbritannien.

Nummer ét i trækkersegmentet

”At vi har nået denne milepæl så hurtigt, manifesterer den kvalitet og effektivitet som denne seneste generation af lastbiler har. Vores kunder roser driftssikkerheden, brændstofeffektiviteten, de lave driftsomkostninger og ikke mindst den uovertrufne chaufførkomfort. Det er ikke så underligt, at DAF er nummer 1 i trækkersegmentet i Europa,” sagde Harry Wolters, DAF Trucks’ præsident under festlighederne. ”

Begyndte med en DAF bus

Kunden til jubilæumsmodellen er den belgiske Gheys-gruppe med speciale i bulk- og containertransport.
”Vi har en lang historie med DAF Trucks. Den første lastbil, som min far begyndte at bruge i midten af tresserne, var en DAF bus, der blev ombygget til en flyttebil. Vi har fulgt i min far’s fodspor, og har haft DAF i vores flåde siden 2015. Vores erfaringer med både lastbilerne vores DAF forhandler har altid været fremragende. Derfor har vi i øjeblikket omkring 80 DAF-lastbiler i vores flåde – og i år udvider vi antallet med yderligere 25,” sagde Luc Gheys fra det belgiske firmas ledelse.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk