I begyndelsen af oktober 2026 rullede MAN TGE nummer 200.000 af samleåndet på den polske varebilsfabrik i Września.
Her produceres MAN TGE sideløbende med søstermodellen Volkswagen Crafter.
MAN Truck & Bus koncernen tilhører Volkswagen Group, der også ejer fabrikken i Polen.
Fra 2017 i serieproduktion
På IAA Transportation i sidste måned fejrede man tiåret for den første MAN TGE – 10 år efter første optræden på samme messe i 2016. Serieproduktionen startede kort tid efter i foråret 2017.
Det tog seks år at nå de første 100.000 enheder, men kun tre år at nå de seneste 100.000 enheder.
MAN TGE har også i Danmark haft stor succes indenfor mange industrier og erhverv – så som
håndværk, byggeri, logistik og kommunalkøretøjer.
En lille lastbil
Jubilæumsbilen er en fem tons MAN TGE 5.160 chassisudgave uden bagvæg (kaldet Cowl) med baghjulstræk, 160 hk og automatisk gearkasse. Altså en lille lastbil med krav om stort kørekort.
MAN TGE har nemlig en særlig styrke som køretøj i en koncern med ellers kun lastbiler – hvorfor kunderne ofte er vognmænd, der har brug for eksempelvis en bybil, men også drager fordel af lastbilværkstedets lange åbningstider.
Mange opbygninger
De mange opbygninger af MAN TGE – som udgør en tredjedel af bilerne – hænger også sammen med lastbilsbranchen, der som oftest skræddersyer deres tunge køretøjer.
MAN Trucks tilbyder et omfattende udvalg af nøglefærdige karrosseriløsninger – fra tipbiler, chassistyper og kassevogne – og dertil ofte individuelle indretninger og kølesystemer.
Flest kassevogne
Af de 200.000 MAN TGE-køretøjer, der blev produceret, var cirka 71 pct. kassevogne, 21 pct. enkeltkabine-chassis’er og otte pct. dobbeltkabine-chassis’er.
Når det gælder gearkasser, var der 53 pct. automatgearkasser og 47 pct. manuelle gearkasser. TGE køretøjer, der sælges i Danmark, er primært med automatgear. De mest populære farver hvid, metalgrå og sølvfarve.
Jubilæumsbilen består af 1.264 enkelte dele, og produktionen på Września-fabrikken tog cirka 52 timer.
El-udgaver måske i 2028
Fabrikken i Polen er ved at bliver udvidet med bl.a. en ny produktionshal til de kommende elektriske udgaver, der ventes præsenteret om cirka to år.
Måske på IAA Transportation i Hannover i 2028.

