Mercedes-Benz har nu løftet sløret for den nye Viano MPV – bilen som bygges sammen med varebilen Vito i Vitoria i Spanien.

Den nye Vito ventes til Danmark ved årsskiftet 2014/2015, og lanceres formentlig samtidig med Viano.

Viano kommer også med to akselafstande i den nye 2015-udgave, der er tredje generation af fabrikkens MPV-minibus.

Første Vito kom i 1996
Første udgave med forhjulstræk kom i 1996- som afløser til MB 100 modellen –  og blev samme år valgt til Van of the Year i Europa – anden udgave kom i 2003 med baghjulstræk og standard med esc (ESP). Den blev Van of the Year i 2005.

2015 udgaven har et skarpere design end tidligere – med V-formet front, som passer godt til de nye LED-forlygter og den lodrettet grill. Lygterne indgår også i det skrå sidedesign. Bilen er tænkt som en helt ny type MPV med køreegenskaber som en personbil.

Bagfra er linjerne også trukket skarpt op – og som noget nyt kan man vælge at åbne hele bagklappen – eller kun bagruden.

Cross Wind Assist
Sikkerheden er helt i top – bl.a. med Cross Wind Assist, som netop er lanceret i den nye Sprinter. Et system, der tager hånd om sidevind – så man nærmest ikke mærker til den.

Dertil kommer advarsel med trafik i den blinde vinkel (Blind Spot), linjevogter (lane departure) og anti-kollision system (advarer chaufføren, når vedkommende er for tæt på den forankørende. I alt er der 11 hjælpe-systemer for føreren – kaldet Intelligent Drive.

Her er Active Parc Assist, som fås til flere mindre biler, en spændende detalje – og en stor hjælp til at parkere en så stor bil. Destronic Plus er et 360 graders kamera, så man kan følge med i, hvad der sker rundt om bilen.

To motorer
Der er to motorer beseret på en 4 cylindret turbodiesel på 2,1liter – den ene kaldes V 220 CDI og har 163 hk og 380 Nm, den anden kaldes V 250 BlueTEC på 190 hk og 440 Nm. En slags overboost i forbindelse med 7G gearet kan give 13 hk og 40 Nm ekstra.

 Den nye model fås ikke med V6 dieselmotor mere, men præstationerne er de samme og økonomien meget bedre. 250’eren kommer med 7G automatgear.

Varevognsmodellen Vito præsenteres først i maj måned.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk