Mercedes-Benz i Danmark har netop præsenteret den nye udgave af ikonet Geländewagen – eller G-Klasse – i en ny udgave.

Bilen kan købes nu med elektrificerede benzin- og dieselmotorer – til priser, som begynder ved 2.438.000 kroner for G 450 d.

Geländewagen kom frem helt tilbage i 1979 – og var i en lang årrække den mest solgte bil til det danske forsvar. Dog i en basisudgave uden nogen form for luksus til at kunne klare opgaverne i terrænet.

Populær som Van

I Danmark har det i civil udgave især været gulplade-udgaver, som har stået for den overvejende del af salget – indtil registreringsafgifterne blev ændret i begyndelsen af dette årtusinde.

Siden har der været langt mellem indregistreringerne til såvel private kunder som virksomheder.

I dag er bilen især kendt som en luksus off-roader i klasse med Toyota Land-Cruiser og Range Rover.

Langsom modernisering

Dens evner i terrænet er legendariske – men bilen har tidligere været lidt hård at køre på ujævn asfaltvej. Men Mercedes-Benz har gennem årene forfinet bilen mange gange – inklusive en moderne affjedring.

Bilen har også fået digital instrumentering, MBUX infotainment system med stemmestyring. Alle varianter leveres med en lang liste af standardudstyr – så man kan skræddersy bilen efter kundernes ønsker.

Den 48-volt elektriske system og den integrerede starter-generator sikrer bedre præstationer og bedre brændstoføkonomi.

Ikke for enhver

Billigste udgave er G 450 d med dieselmotor. Den koster på hvide plader fra 2.438.000,- kroner. Teknisk har den en rækkemotor med 6 cylindere og en samlet ydeevne på 387 hk og et 950 Nm drejningsmoment.

For 2.646.000 kroner kan man få den benzindrevne G 500 med469 hk og 760 Nm drejningsmoment.
Topmodellen er AMG-modellen G 63 med V8-motor med 605 hk og 1.050 Nm drejningsmoment. Den koste fra 3.742.000 kroner på hvide plader.

Van-udgaver vil koster fra cirka 1,6 mio. kroner. Her får man bl.a. et varerum på cirka 2.000 liter.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk