Amerikanske Rivian – kendt for den elektriske R1T pick up – har udviklet og produceret en elektrisk varebil – Rivian EDV – til e-handelsgiganten Amazon.
Bilen er beregnet til distribution i lokalområder -og 3.000 enheder har kørt siden sidste år i USA. Målet er 100.000 enheder i 2030.
Men Europa er også med. Indenfor se nærmeste uger er Amazon klar til til at sætte 300 enheder ind i byerne Berlin, Düsseldorf og München i Tyskland. Den europæiske udgave er ifølge tyske medier lidt kortere og lidt smallere end den amerikanske udgave – for at passe bedre til de mindre gader.
Tre udgaver
Der er tre udgaver – EDV 500-, 700 og 900, som bygges på Rivians fabrik i Californien. Rækkevidden er op til 240 km med 100 kWh batteripakker i Amazon udgaven.
Bilerne er bygget til at holde i 10 år og over en halv million kilometer, før de skal skrottes. De er bygget, så de let kan repareres – takket været bl.a. en gummikofanger bag.
Bilen er sammen udviklet af Rivian og Amazon – og Amazon har rettighederne til bilen de første fire år – så kan Rivian sælge bilen til andre. Hvis ikke Amazon køber de lovede biler, kan Rivian ophæve eksklusivitets-aftalen.
Helt sin egen
I kabinen er der i stil med de kendte brune diesel-varebiler fra kurérselskabet UPS direkte adgang til varerummet, hvor pakker ligger på hylder i begge sider.
Bagdøren er en rulleport – og der en klapstol bagest (med sikkerhedssele) til chauffør-medhjælperen, når der køres korte strækninger i boligområder.
Instrumenteringen består af to 15,6 tommer skærme – bl.a. touchscreen kendt fra Rivians elektriske pick-up model. Der er skydedøre i kabinen – og en fjernbetjening kan hurtig åbne og lukke bilens sidedøre og bagdør. Sikkerhedsmæssigt er der bl.a. nødbremse
To systemer
Chaufføren har Amazon’s distributions app på sin telefon. Han parrer sin telefon med bilens skærm via en QR kode, så bilen derefter kender den planlagte rute, der skal køres.
Projektet har været i gang siden 2019, hvor Amazon meldte ud, at man havde investeret 700 mio. Dollars på sagen. Amazon vil i 2030 kun bruge distributionskøretøjer på vedvarende energi, og man har et mål at være CO2 neutral i 2040.
Amazon leverede 45 mio. pakker alene i Tyskland i 2022.